Annonce
Udland

Demokratisk senator vil generobre Midtvesten fra Trump

Hundredvis af tilhængere trodsede vintervejret og de ti minusgrader i Minnesota søndag og mødte frem for at høre senator Amy Klobuchar komme med sin officielle erklæring om, at hun vil forsøge at blive Demokraternes udfordrer mod Trump ved valget i 2020.

Amy Klobuchar håber at kunne få samme opbakning i de stater, hvor Trump vandt i 2016, som hun har i Minnesota.

Endnu et navn er kommet på den stadig voksende liste over demokrater, der vil forsøge at blive USA's præsident ved valget i 2020.

Senator Amy Klobuchar fra delstaten Minnesota meddelte søndag officielt, at hun stiller op i præsidentvalgkampen i USA.

- Jeg vil se jer i øjnene. Jeg vil sige, hvad jeg mener. Jeg vil fokusere på at få tingene gjort. Det har jeg gjort hele mit liv. Og uanset hvad vil jeg lede fra hjertet, siger hun i sin tale i et sneklædt Minnesota søndag.

Klobuchar nævnte ikke den nuværende præsident, Donald Trump, ved navn. Men hun kritiserer at føre "udenrigspolitik per tweet" og siger, at amerikanerne skal "stoppe med at sprede frygt og stoppe hadet ... vi bor alle i det samme land med delte drømme".

Hun fremstiller sig selv som en kontrast til Trump, der ventes at være den republikanske kandidat i 2020.

Blandt andet lover senatoren at føre en grøn politik, der eksempelvis indebærer at indtræde i klimaaftalen fra Paris igen, indføre regler for bilers benzinforbrug og investere i grønne job og infrastruktur.

Hun stiller op i Midtvesten, en region af USA, der var med til at give republikaneren Donald Trump sejren over demokraten Hillary Clinton i 2016.

Klobuchar, som er 58 år, sidder i Senatet i Washington i sin tredje embedsperiode. Hun er den første kvinde, som vælgerne i Minnesota har stemt ind i USA's senat.

Hun har opbakning fra flertallet af vælgerne i mange af de valgkredse, hvor Trump løb med sejren for godt to år siden.

Sidste år blev hun genvalgt med omkring 60 procent af stemmerne mod den republikanske udfordrer.

Den opbakning håber hun at kunne overføre til andre delstater i Midtvesten, blandt andet Michigan og Wisconsin. Disse stater har traditionelt stemt demokratisk - indtil Trump vandt over Hillary Clinton.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce