Annonce
Udland

Demonstranter med horn varmer op til omstridt tyreløb

Susana Vera/Reuters
Demonstranter gik i aktion forud for årets tyreløb i Pamplona, som tusinder valfarter til Nordspanien for.

Den nordspanske by Pamplona tog lørdag hul på sin verdensberømte - og omstridte - festival, hvis højdepunkt er de legendariske tyreløb gennem gaderne.

Tusindvis af entusiastiske mennesker, som alle var klædt i rødt og hvidt, jublede, da den officielle åbning af San Fermín-festivalen blev markeret klokken 12.

- Viva San Fermín, lød det fra de tusinder, der var mødt frem.

Det første af de i alt otte legendariske tyreløb finder sted søndag morgen.

Fredag demonstrerede dyreværnsgrupperne Peta og Animal Naturalis imod festivalen.

De lagde sig foran Pamplonas rådhus klædt i sort undertøj og horn på hovedet for at vise deres modstand mod drab på tyre i tyrefægterarenaen.

- Tyre dør en blodig død i Pamplona, stod der på skilte, som de havde medbragt.

Denne type demonstrationer har fundet sted i de seneste 16 år, skriver den spanske avis La Vanguardia.

Festivalen, der er en hyldest til Pamplonas skytsengel, San Fermín, stammer helt tilbage fra 1591.

Højdepunktet er de seks sorte tyre, der sendes gennem byens smalle gader og ender i tyrefægterarenaen.

Tyreløbene varer i alt otte dage.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce