Annonce
Udland

Demonstranter stormer bygning og plyndrer kirke i Santiago

Pablo Sanhueza/Reuters
Mange chilenere er utilfredse med den sociale ulighed i landet og kræver en forfatningsreform.

Titusindvis af demonstranter gik fredag på gaden i Chiles hovedstad, Santiago, for at protestere. De mange chilenere er utilfredse med den sociale ulighed i det sydamerikanske land.

Den hovedsageligt fredelig protestmarch sluttede på Plaza Baquedano i den centrale del af byen.

Det var den andenstørste protest, der er set i Chile i løbet af de seneste ugers uroligheder.

Det rapporterer avisen La Tercera.

Demonstrationerne startede som en protest mod prisstigninger på metroen, som efterfølgende er blevet rullet tilbage. Siden har det udviklet sig til en landsdækkende protestbølge.

Demonstranterne kræver højere lønninger og pensioner, et bedre sundhedsvæsen og et mere lige samfund.

I løbet af de seneste uger har demonstranter sat ild til metrostationer og plyndret eller brændt hundredvis af forretninger ned. Ødelæggelserne er anslået til mere end en milliard dollar. Det svarer knap 6,8 milliarder danske kroner.

En gruppe demonstranter i Santiago stormede fredag en historisk bygning på et område tilhørende universitetet Pedro de Valdivia, mens andre demonstranter plyndrede en nærliggende kirke.

Chiles præsident, Sebastián Piñera, præsenterede på tv torsdag en pakke med tiltag "til at styrke den offentlige orden".

Foranstaltningerne omfatter hårdere straffe til plyndrere og urostiftere, der dækker deres ansigter til for at skjule deres identitet. Det gælder ligeledes demonstranter, der blokerer trafikken med barrikader.

Tidligere forsøgte Piñera at sætte en stopper for demonstrationerne ved at annoncere sociale foranstaltninger såsom højere mindsteløn og højere skatter for de velhavende samt foretage en omrokering i sit kabinet.

Men disse tiltag har ikke stillet demonstranterne tilfredse, og de opfordrer nu til en forfatningsreform.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce