Annonce
Udland

Demonstranter stormer Ecuadors parlament i brændstofstrid

Ivan Alvarado/Reuters
Tusindvis af demonstranter er sure over en aftale med IMF, der betyder langt dyrere brændstof i Ecuador.

Antiregerings-demonstranter stormede tirsdag Ecuadors parlament, før de blev smidt ud af politiet.

Det rapporterer lokale medier.

Det lykkedes således en gruppe demonstranter at nå ind i den stærkt bevogtede parlamentsbygning, som var tom på det tidspunkt, før de efter kort tid blev tvunget ud af politi og soldater med tåregas.

De seneste seks dage har Ecuador været ramt af landsdækkende protester mod blandt andet stigende brændstofpriser.

Tirsdag var titusindvis af indfødte ecuadorianere fra hele landet rejst til Quito. Her kom det til sammenstød mellem politi og demonstranter, der blokerede flere veje med brændende bildæk.

Demonstranterne planlagde at marchere til regeringens hovedkvarter, og uroen havde tidligere fået præsident Lenin Moreno til at flytte regeringen til havnebyen Guayaquil, hvor den mødtes tirsdag.

I mellemtiden blokerede demonstranter 84 veje på tværs af 21 provinser, rapporterer avisen El Telégrafo.

Demonstrationerne blev udløst af ophævelsen af et 40-årigt gammelt tilskud til brændstof torsdag i sidste uge. Ophævelsen er en del af en låneaftale på 4,2 milliarder dollar mellem den ecuadorianske regering og Den Internationale Valutafond (IMF) fra marts i år.

Fjernelsen af tilskuddet betyder, at priserne på bestemte typer brændstof med ét er mere end fordoblet.

Foruden parlamentet indstillede domstolene i Quito sine aktiviteter tirsdag, mens skoler forblev lukkede.

Desuden er markeder i adskillige provinser ved at løbe tør for frugter, grøntsager og kød, da de mange vejblokader forhindrer leveringer, skriver El Telégrafo.

Regeringen har bebudet en 60 dage lang undtagelsestilstand i landet.

Desuden har præsident Moreno tirsdag indført et forbud mod at opholde sig i områder omkring regeringens bygninger mellem klokken otte om aftenen og fem om morgenen. Udgangsforbuddet gælder, mens der er undtagelsestilstand i landet.

Hidtil er omkring 570 personer blevet anholdt under urolighederne.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce