Annonce
Esbjerg

Demonstranter vil etablere forældreforening i Esbjerg

Til demonstrationen for minimumsnormering tilbage i april var over 1000 personer på gaden i Esbjerg. Arkivfoto: Jesper Orry
Styregruppen i Esbjerg, som i april stod bag den lokale demonstration i byen for minimumsnormeringer i daginstitutioner, er nu gået i gang med et nyt initiativ. Styregruppen vil etablere en lokalafdeling af FOLA - Forældrenes Landsforening - i Esbjerg for at sikre bedre vilkår for byens børn og mere påvirkning af lokalpolitik.

Esbjerg: I april var flere end 1000 mennesker på gaden i Esbjerg for at lede efter en voksen i forbindelse med demonstrationen om minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Siden har styregruppen stået bag flere opråb - senest til Vestkystløbet - og nu går de i gang med det næste, som bliver at etablere en lokal forældreforening.

- Vi vil gerne samle de mange gode kræfter, der har været i spil de seneste tre måneder til en lokalforeningen i Esbjerg under FOLA (Forældrenes Landsforening red.). Kampen de seneste måneder har været inspirerende, men det er også meget skrøbeligt, fordi ansvaret hviler på enkelte, tilfældige skuldre, og det er ikke holdbart i længden. Med en lokalforening kan vi skabe grundlæggende organisering, og her vil vi tale familiepolitik generelt og skabe en solid og stabil indsats for at overvåge børn og familiepolitikken i kommunen, siger Line Britt Madsen, der er medlem af styregruppen.

Annonce

Lokalforening for forældre

  • FOLA – Forældrenes Landsforening – er en paraplyforening for forældreorganisationen i Danmark.
  • Den lokale forenings navn er endnu ikke på plads, men Line Britt Madsen har bud som Esbjerg Forældreorganisation eller Esbjerg Forældreforening.
  • Indtil videre har styregruppen fået mellem 10 - 14 henvendelser fra folk, der er interesseret i at blive en del af bestyrelsen.
  • Er man interesseret i at være en del af bestyrelsen for foreningens lokalafdeling, skal man kontakte Line Britt Madsen på mailen: linebrittmadsen@hotmail.com.

Prioritering af børnene

I den kommende forening vil de debattere daginstitutionernes åbningstider, normeringen, antallet af elever i folkeskoleklasserne og besparelser på for eksempel skolemælk og ture for folkeskolerne.

- Vi forventer, at vi med foreningen nemmere vil få vores børn højt prioriteret på den politiske dagsorden. Vores børn har ikke selv nogen stemme, men det bliver vi - forældrene - nødt til at give dem. Derfor håber vi, at vi med foreningen kan påvirke og måske være med til at sætte dagsordenen, siger Line Britt Madsen.

Selvom visionerne er store med foreningen, er styregruppen først lige begyndt at samle folk for at etablere lokalafdelingen.

- Vi er først lige begyndt at samle kræfterne og efterlyse folk til foreningen. Men vi håber, at vi kan holde stiftende generalforsamling i sensommeren eller i begyndelsen af efteråret, siger Line Britt Madsen og fortæller, at foreningen i løbet af efteråret vil stå bag debataftner og møder, hvor foreningen vil lytte til forældrenes holdninger og ønsker.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce