Annonce
Kultur

Demonstration for syrere: Kunstscoop og taler i Vejen tirsdag

Dania Al-Kholi er på talerlisten tirsdag på pladsen foran rådhuset i Vejen. Det sker ved en demonstration og et støttearrangement til fordel for de hjemsendelsestruede syrere. Foto: Jacob Schultz.
Tre taler er allerede programsat, og så får Vejen samtidig en kunstudstilling i øjenhøjde på rådhuspladsen.

Vejen: Programmet er så småt ved at tage form til tirsdagens demonstration og støttearrangementet i Vejen til støtte for de hjemsendelsestruede syrere.

Brian Hemme, lærer for Lana Al-Kholi på Østerbyskolen, og Dania Al-Kholi er på talerlisten. Familien Al-Kholi fra Andst er blandt de syrere, der risikerer hjemsendelse til Damaskus-regionen i Syrien.

- Derudover bliver der et musikalsk indslag. Måske tager det kun en halv time. Måske tager det en time. Det vigtigste er at møde op og lytte. Og ved fysisk tilstedeværelse vise, vi er nogen, der vil noget andet, siger Teresa Nielsen fra borgergruppen, der står bag arrangementet.

Annonce


Det vigtigste er at møde op og lytte.

Teresa Nielsen


Hun anbefaler deltagerne at bære mundbind og holde den passende corona-afstand.

- Det er ikke anderledes, end når vi er ude og handle, siger Teresa Nielsen.

Der var pænt fremmøde i hundredevis onsdag ved et lignende arrangement på Slotspladsen ved Christiansborg. Antallet af fremmødte er nu ikke afgørende, mener Teresa Nielsen.

- Der har været andre arrangementer med 30 deltagere. Kommer der 50 i Vejen, så er det flot. Kommer der 100, så er det fantastisk.

Gratis udstilling

I forbindelse med arrangementet tirsdag klokken 17 har arrangørerne fået en kunstudstilling gratis til Vejen. Den bliver også at finde på pladsen ved rådhuset.

Fotografen Martin Thaulow har generøst stillet sin udstilling "Postcards from..." til rådighed. Den er blandt andet blevet til i samarbejde med Udensrigsministeriets Oplysningspulje og Danida. Udstillingen har været vist otte steder.

- Det er dialog i det offentlige rum. 21 plakatter på 1x1 meter der har været udstillet på Kongens Nytorv. Efter Vejen skal udstillingen videre til Viborg. Foreløbigt har vi udstillingen i 14 dage, og det er virkeligt et scoop, vi har gjort. Martin Thaulow har arbejdet i hele regionen og blandt andet taget billeder i Syrien, fortæller Henning Ranum fra arrangør-gruppen.


Foreløbigt har vi udstillingen 14 dage, og det er virkeligt et scoop

Henning Ranum fra arrangørgruppen


‘Postcards from...‘ præsenterer en anden vinkel på flygtninge ved at arbejde i krydsfeltet mellem kunst og dokumentarisme. Ved udstillingens placering i det offentlige rum inddrager og kommunikerer udstillingen med medborgere, som ikke nødvendigvis er de gængse museumsgæster.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Kongeskibet satte et kulinarisk punktum for 101 års genforening

Sport

En ærlig Kasper Hjulmand: Vi skulle aldrig være gået på banen igen med chokerede spillere

Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Sønderborg

Gense videoen: Dronningen holder reception på Kongeskibet i Sønderborg

Annonce