Annonce
Aabenraa

Forventer flere end 100 deltagere: Demonstration mod omstridt vildsvinehegn under opsejling

Der er både tilhængere og modstandere af vildsvinehegnet. Arkivfoto: Claus Thorsted
Om en måneds tid vil der blive demonstreret mod vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse.
Annonce

Kruså: Den 2. december i år blev de sidste stolper til det 70 kilometer lange hegn langs den dansk-tyske grænse banket i jorden. Vildsvinehegnet er blevet sat op for at være med til at forhindre, at afrikansk svinepest kommer til Danmark, men det er bestemt ikke alle, der bifalder hegnet.

En af dem er Børge Petersen fra Djursland, og han har derfor taget initiativ til en demonstration, der skal finde sted lørdag den 1. februar klokken 13.00 fra Bingohallen i Kruså.

- I min verden har dyrene ikke gavn af hegnet. Det passer ikke ind i naturen, og jeg kan i bund og grund ikke se noget godt ved hegnet. Det er heller ikke godt for naboskabet med Tyskland, siger Børge Petersen.

Jeg forventer, at der kommer over 100 deltagere, og det vil både være danskere og tyskere.

Børge Petersen, arrangør af demonstration

Annonce

En fredelig demonstration

Fra Bingohallen i Kruså er det planen, at de demonstrerende skal gå gennem skoven og ned til Skomagerhus, hvor der vil være forskellige taler.

- Jeg er lige nu i gang med at få arrangeret nogle taler, og jeg forventer at have et fuldt program klar midt i januar, siger Børge Petersen.

Det er altid svært at spå om, hvor mange der vil dukke op til en demonstration, men Børge Petersen har et bud.

- Jeg forventer, at der kommer over 100 deltagere, og det vil både være danskere og tyskere, siger han og tilføjer, at 2020 jo også er 100-året for Genforeningen.

Ønsker man at deltage i demonstrationen, kan man ifølge Børge Petersen roligt tage sine børn med.

- Det bliver en fredelig og børnevenlig demonstration, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Byen var hyldet i lettelse

Annonce