Annonce
Navne

Den barkede skurk undgår pressen

Tommy Lee Jones fotograferet ved premieren i 2019 på rumfilmen "Ad Astra". I filmen spiller han Brad Pitts far.  Foto: Valerie Macon/Ritzau Scanpix
Tommy Lee Jones' ansigt har sikret ham masser af skurkeroller. Den 15. september fylder han 75 år. En begivenhed, han nok vanen tro helst er fri for at tale om.

Den amerikanske skuespiller og instruktør Tommy Lee Jones, som den 15. september fylder 75 år, har et så dæmonisk ansigt, at han egentlig ikke havde behøvet videre maskering som skurken Two-Face i "Batman Forever".

Der har da også været mange velspillede skurkeroller i en lang og meget aktiv karriere til texaneren med det plovfurede kontrafej og poserne under de stirrende øjne.

Alligevel vidner Jones' lange og fortsat videreløbende cv om andet end banditter - inklusive historiske figurer som Howard Hughes og general Douglas MacArthur.

Annonce

I hans allernyeste film, "The Comeback Trail" fra i år, spiller han en falleret skuespiller, som instruktøren Robert De Niro forsøger at slå ihjel.

En filmkarriere lå ellers ikke lige i pipelinen for sønnen af en olieborer fra Texas. Tommy Lee Jones' ungdomstalent for american football bragte ham i stedet et stipendium til det prestigefyldte Harvard University. Her var han i øvrigt roomie med den senere demokratiske vicepræsident Al Gore, som han siden har støttet politisk.

Meget forskellige roller

Efter Harvard gik kursen dog mod New York og drømmen om at blive skuespiller. I en årrække spillede han både teater og film. I 1980 fik han sin første Golde Globe-nominering for sit portræt af countrysangeren Loretta Lynns mand i filmen "Coal Miner's Daughter".

Så begyndte det at gå stærkt med filmtilbuddene. Det store karrieremæssige gennembrud fik han i filmen "Flygtningen" over for Harrison Ford.

Siden har han stået på rollelisten på vidt forskellige film lige fra Coen-brødrenes berømmede western "No Country for Old Men" og til science fiction action-komedien "Men In Black".

Sidstnævntes succes endte med hele tre film. I alle tre spillede Tommy Lee Jones med overskud og humor sammen med Will Smith to ulasteligt klædte tophemmelige agenter, der har til opgave at overvåge og bekæmpe alle mulige groteske rumvæseners aktiviteter på Jorden.

Med hjælp fra en "neuralyzer-pen" i brystlommen, der bekvemt fjerner menneskers erindringer om ting, de ikke har godt af at huske.

Annonce

En knotten knark

Humor er ellers generelt ikke det, der præger Jones' offentlige fremtræden, når han lægger kostumet på hylden. Blandt journalister er han berygtet som en lige så knotten knark, som hans ansigt er barket, og som nærmest umulig at lave interviews med.

I stedet foretrækker han at fordrive fritiden på sine ranches i Texas. Han deler forkærligheden for hestesporten polo og kvægdrift med sin tredje hustru, Dawn Laurel-Jones.

Han er far til en søn og en datter, som han fik i et tidligere ægteskab.

/ritzau/

Annonce
Navne For abonnenter

Dødsfald i Syd- og Sønderjylland

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Søsteren hjalp med at kurere Irenes leukæmi: - Hun har reddet mit liv

Tønder For abonnenter

Nis og Camilla gik i Luksusfælden med en gæld på 222.000 kroner: - Vi vidste, at de ville tage bilen

Esbjerg

Fanø 'rammes' af kritisk olieudslip: Du kan følge øvelsen fra første række

Esbjerg For abonnenter

Politikerne tøver med udstykning i Andrup: Nervøse ved udsigt til oversvømmelse af nyt boligområde

Aabenraa

Politistation bliver snart forladt: Usikkert om den skal sælges

Sydjylland For abonnenter

'Væmmes ved sådan nogle som dig': Mustafa hjælper unge muslimer med at flygte hjemmefra - nu får han dagligt hadbeskeder

Navne For abonnenter

Begravelser og bisættelser i Syd- og Sønderjylland

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa For abonnenter

Daniela droppede jobbet som speditør med stress og jag: Nu går hun glad på job i hjemmeplejen

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Esbjerg For abonnenter

Havnearbejdere strammer skruen: Blokade om undervandsbåd lammer Esbjerg Havn

Esbjerg For abonnenter

Politikere splittede i stor sag om 132 nye lejligheder i Gl. Gjesing: Borgerligt flertal gennemtrumfer nybyggeri

Esbjerg For abonnenter

Software fra Danmarks største it-firma kan ende i blodig krig: Sagen har forbindelse til familieselskab i Esbjerg

Annonce