Annonce
Haderslev

Den borgerlige gruppe afviste Hjertegaven - indsamlingen får ikke sparede julefrokostpenge

Hjertegaven 2020 afvikler sin store auktion digitalt. Den løber af stablen den 5. december. Alle indtægter går ubeskåret til julekasser til trængte børnefamilier i Haderslev Kommune. Foto: Timo Battefeld
Den borgerlige gruppe afviste på tirsdagens byrådsmøde at donere sparede julefrokostpenge til blandt andre Røde Kors-indsamlingen, Hjertegaven, der for tiende gang i træk sikrer trængte børnefamilier i Haderslev en lidt bedre jul, end der ellers var udsigt til.
Annonce

HADERSLEV: Skammeligt! Sådan betegnede socialdemokratiets Jens Christian Gjesing den borgerlige fællesgruppes afvisning af at donere cirka 25.000 kroner til en såkaldt paragraf 18 pulje. Pengene skulle i år prioriteres til foreninger/organisationer der sørger for julehjælp til særligt udsatte børnefamilier, herunder Røde Kors indsamlingen, Hjertegaven, der for 10 gang i træk sikrer trængte børnefamilier i Haderslev en lidt bedre jul, end der ellers var udsigt til.

Jens Christian Gjesing havde inden tirsdagens byrådsmøde rejst et medlemsinitiativ, der gik ud på, at Haderslev Kommune skulle donere de penge, kommunen i år sparer på julefrokost til politikere og topembedsmænd, da julefrokosterne ikke kan holdes på grund af corona, men det blev som nævnt afvist af hele den borgerlige fællesgruppe.

Lige efter afstemningen skrev Jens Christian Gjesing på sin Facebookprofil:

"Jeg er noget rystet over, at samtlige borgerlige politikere i kommunalbestyrelsen netop har stemt dette jule-glæde forslag ned. Det er faktisk lidt skammeligt”.

Annonce

Frygt for præcedens

I sit oprindelige medlemsinitiativ havde Jens Christian Gjesing specifikt skrevet Hjertegaven, det ændrede han inden afstemningen til ”foreninger/organisationer, der sørger for julehjælp til særligt udsatte børnefamilier”, men lige lidt hjælp det.

I Vojens har Hjertegaven i årevis uddelt kasser og poser med julemad fra Musikhuset i Vojens. Foto: Jacob Schultz

Der er flere organisationer der organiserer julehjælp i Haderslev, men Hjertegaven har for 10. år i træk hjulpet flere hundrede børnefamilier, og det kommer den nok til igen i år, men altså uden sparede julefrokostpenge.

Allan Emiliussen, formand for den borgerlige fællesgruppe medgav, at det var et sympatisk forslag, men i fællesgruppen havde man besluttet at stemme nej, for ikke at danne præcedens.

Det blev efterfølgende kaldt for et svagt argument, men fællesgruppen talte 18 stemmer, og dermed faldt medlemsinitiativet ganske eftertrykkeligt.

Hjertegaven kort fortalt

Forretningsmanden Rico Soos tog i sin tid initiativ til Hjertegaven efter han i december 2010 at have hentet pizzaer hos pizzabageren overfor Røde Kors' daværende genbrugsbutik på Jomfrustien i Haderslev, hvor frivillige var i gang med at pakke 38 kasser, som blev fordelt den aften.

Året efter gik Rico Soos, Røde Kors i Haderslev, Vojens og Gram samt JydskeVestkysten Haderslev sammen om en årlig indsamling, der fik navnet Hjertegaven og siden har været i konstant udvikling.

2010: 38 familier fik hjælp

2011: 178 familier fik hjælp

2012: 257 familier fik hjælp

2013: 276 familier fik hjælp

2014: 261 familier fik hjælp

2015: 307 familier fik hjælp

2016: 441 familier fik hjælp

2017: 406 familier fik hjælp

2018: 487 familier fik hjælp

2019: 488 familier fik hjælp.

2020: Afholdes der auktioner på Facebook fra den 22. november, hvilket kulminerer med den store auktion den 5. december, hvor alle donationer til en værdi af mere end 450 kroner kommer under hammeren, Alex Bødiker igen i år hamrer løs med.

Hvis du vil støtte Hjertegaven, kan donationer indbetales på Røde Kors' konto i Sydbank på kontonummer 7915 reg. nr. 1175506 eller mobilepay 12482. Du kan også gå på Hjertegavens Facebookside og byde på de donerede varer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Tosprogede elever får lavere karakterer, og færre på Kolding Gymnasium har forældre med videregående uddannelse

Coronavirus

Live: Partier afviser regeringens forslag om øget brug af mundbind

Navne For abonnenter

Edel er ny leder på Koldinghus: Som barn tænkte jeg, at når jeg bliver voksen, så køber jeg slottet og flytter ind

Annonce