Annonce
Læserbrev

Den daglig karaoke om corona

Læserbrev: Corona og karaoke. Hvad i alverden har de to ting med hinanden at gøre? Begge dele vil jeg gøre rigtig meget for at undgå - corona absolut mere end karaoke, men for nuværende må man døje med begge dele.

Aviser, tv, og radio er kun corona og selvfølgelig skal vi som borgere orienteres, men aviser, tv og radio kan tilsyneladende ikke bringe en nyhed medmindre corona er i involveret - det begynder at føles som karaoke. Der sker andre ting i verden, end mennesker der beretter om deres isolation, og hvad de gør for at holde humøret oppe, om antal smittede og antal døde.

Det, der kunne holde humøret oppe og ikke gøre den ganske befolkning ganske tonedøv, vil være andre mere "dagligdags" nyheder og en afdæmpning af stof om corona. Det er gået op for os, at vores statsminister foretrækker, at 60 procent af befolkningen bliver syge og at grimme procenter dør, fordi man gennem mange år har sparet så meget på sundhedssektoren, at den dårligt kan hænge sammen under normale forhold.

Kan den samlede presse ikke skue ud over de lavt hængende frugter og komme med andre historier i diverse medier, så man i det mindste kan slippe for den daglige karaoke om corona og få en grad af fornemmelse af, at der findes en verden, der faktisk fungerer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce