Annonce
Sydjylland

Den Danske Naturfond har købt Kollund Skov

Kollund Skov har siden istiden ligger i bunden af Flensborg fjord, hvor den udgør den nordligste udbredelsesgrænse for flere arter. Skoven, der nu er købt af Den Danske Naturfond, vil blive sikret for fremtiden idet skovhugst ophører, men publikum vil blive tilgodeset med flere og bedre faciliteter. Foto: Den Danske Naturfond

Kollund Skov, der ligger på grænsen mellem Danmark og Tyskland, skal være et naturparadis, hvor skovdriften ophører. Den 130 ha store og unikke skov i bunden af Flensborg Fjord vil få lov at udvikle sig på egne præmisser.

For 16,75 millioner kroner har Den Danske Naturfond netop erhvervet sig Kollund Skov. Sammen med Aabenraa Kommune vil naturfonden sikre skovens fremtid, så både biodiversiteten men også den offentlige adgang tilgodeses.

- Kollund Skov er et af de område i Danmark, som har et stort potentiale, fordi den indeholder meget af den oprindelige biodiversitet. Skoven har ligget der siden istiden, og en ekstensiv drift har betydet, at skoven både rummer sjældne arter, men også at de store, gamle bøgetræer og stejle skrænter ned til Flensborg Fjord har fået lov at ligge urørt hen, fortæller direktør i Den Danske Naturfond, Flemming Nielsen.

Formand for Den Danske Naturfond, Lauritz B. Holm-Nielsen glæder sig over købet.

- Kollund Skov har ikke blot en unik beliggenhed og kulturhistorie. Den har som kystskov med store og meget gamle træer en helt særlig naturværdi, som Den Danske Naturfond nu vil sikre for eftertiden, siger Lauritz B. Holm-Nielsen.

Annonce

Unik skov

Så sent som sidste år blev Kollund Skov nævnt i en rapport fra Københavns Universitet om skove og biodiversitet.

Blandt mange arter er Kollund skov kendt for at huse en bestand af den store sortspætte og bjergsalamander.

Kollund Skov har vist nok Europas mindste grænseovergang - nemlig den smalle træbro ved Krusåens udmunding.

Skoven var fra 1883 ejet af Flensborg By. I 2006 købte et dansk anpartsselskab skoven med henblik på træproduktion og jagt.

Skoven er bl.a. unik fordi man her er på den absolutte nordligste grænse for mange eruopæiske arter, som ikke tåler for hårde vintrer.

Gendarmstien - en 74 km lang vandrerute - går gennem Kollund Skov.

Europas mindste grænseovergang er den smalle træbro over Krusåens udløb i Flensborg Fjord. Både tyske og danske turister besøger skoven, der nu er ejet af Den Danske Naturfond, der i samarbejde med Aabenraa Kommune vil åbne skoven for alle. Foto: Den Danske Naturfond

Lokalt samarbejde

Samarbejdet med Aabenraa Kommune betyder, at Den Danske Naturfond har erhvervet sig skoven, mens kommunen vil arbejde videre på at udbygge mulighederne for publikums adgang til skoven.

- Den Danske Naturfond vil altid gerne forankre sine projekter lokalt. Derfor er Aabenraa Kommune en vigtig samarbejdspartner i købet af Kollund Skov. Publikumsfaciliteter, veje og stier og i det hele taget formidling af skovens værdier er områder, hvor kommunen er en vigtig partner, fortæller Flemming Nielsen.

Borgmester i Aabenraa Kommune, Thomas Andresen glæder sig over samarbejdet.

- Kollund Skov er et attraktivt udflugtsmål for mange, og får også besøg af mange turister. Vi får nu mulighed for at stille skoven til rådighed med endnu flere naturoplevelser for alle mennesker på begge sider af grænsen, fastslår Thomas Andresen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Danmark

I Nordjylland har de flyttet et fyrtårn: Men det er ikke første gang, en fantastisk flytning vækker opsigt

Annonce