Annonce
Kultur

Den danske sangskat er tilbage: Simon Kvamm og Aarhus Teater gentager succesen

Teaterkoncerten "Lyden af de skuldre vi står på" blev så stor en succes, at Simon Kvamm og Marie Koldkjær Højlunds genfortolkning af den danske sangskat nu bliver sat op igen. Foto: Aarhus Teater/Emilia Therese

Mens de fleste af os sukker efter "Du danske sommer" og "Solen er så rød, mor", er der lys i mørket. Simon Kvamms Reumert-vindende remix af den danske sangskat er tilbage.

Sammen med musiker Marie Koldkjær Højlund gav han tilbage i 2017 nyt liv til de sange og salmer, vi bærer i os, fra vi bliver født, til vi skal herfra.

Forestillingen "Lyden af de skuldre vi står på" fik dengang anmelderne til at juble, og billetterne blev revet væk i en grad, så mange endte med at gå forgæves. Nu kommer chancen igen, når Aarhus Teater sætter forestillingen med det legende, elektroniske musikunivers op igen og inviterer til en rejse i de toner, der binder os sammen.

Sidst skrev Jyllandsposten: "Skulderlyden er en af de visuelt mest vellykkede teaterkoncerter, jeg har set. ...Blændende smukke og vokalt ørerislende nyfortolkninger af danske sange og salmer. ... som helhed er forestillingen tydeligvis født i kærlighed og respekt for materialet – og med et skønt glimt i øjet".

"Lyden af de skuldre vi står på" får genpremiere 31. januar og spiller frem til 7. marts 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce