Annonce
Udland

Den første Eurovision-vinder er død: Danmark var hendes andet fædreland

Lys Assia vandt som den første Eurovision i 1956. Hun døde lørdag, 94 år gammel.

Den schweiziske sangerinde Lys Assia, der vandt det europæiske melodigrandprix som den første nogensinde, er død. Hun blev 94 år gammel.

Sangerinden døde lørdag på et hospital i Zürich.

Hun vandt Eurovision som den første i 1956 med sangen "Refrain". I 1958 snuppede hun en andenplads i Eurovision.

Sangerinden, der er døbt Rosa Mina Schärer, fik allerede i 1954 sit store gennembrud med operette-ørehængeren "Oh, Mein Papa".

I mange år havde Lys Assia Danmark som sit andet fædreland.

Under et arrangement på Hotel Kystens Perle ved Helsingør i 1962 traf hun nemlig ejeren - hotelkonge Oscar Petersen. De to dannede derefter par, og i 1963 blev de gift i Søllerød Kirke.

Indimellem koncerter, cd-udgivelser og tv-optrædener bistod Lys Assia i mange år sin mand i administrationen af hans mange hoteller og restauranter i Danmark og udlandet.

Lykken fik imidlertid en brat afslutning i august 1995, da parret kom ud for en alvorlig bilulykke i Frankrig. Oscar Petersen mistede livet, og Lys Assia blev alvorligt kvæstet.

Lys Assia lod ikke sin høje alder sætte en stopper for musikken. Så sent som i 2012 deltog hun i det schweiziske melodigrandprix.

I 2016 deltog hun i Stockholm i et særligt møde med fans og presse, hvor hun optrådte på billeder med de fans, som ønskede det, skriver Eurovision på deres hjemmeside.

Gennem tiderne har Lys Assia, hvis sangtalent angiveligt blev opdaget ved et tilfælde i 1940, solgt flere end 20 millioner plader.

Lys Assia var i mange år var en loyal tilhænger af melodigrandprixet, og hun var flere gange æresgæst.

I videoen øverst ser du hendes førsteplads fra det allerførste Eurovision i 1956. På fransk.

I videoen herunder ser du hendes andenplads fra Eurovision i 1958. På italiensk.

Se den første Eurovision-vinder her

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce