Annonce
forside

Den førte politik skal forme udviklingen

Læserbrev: Thomas Ørting skrev 11. december i JydskeVestkysten, at et punkt på dagsordenen om lukning af tre af kommunens landsbyskoler var blevet slettet, fordi kun Venstre støttede forslaget. Og at borgmester Henrik Frandsen før valget sagde: "Vi vil ikke frede skolerne. Vi ved ikke, hvordan udviklingen vil være de næste fire år, så vi er nødt til at agere undervejs".

Men kommunalbestyrelsen skal ikke bare sidde og vente og se, hvordan det udvikler sig. - Men med den førte politik forme udviklingen i den ønskede retning til gavn for hele kommunen. - Og hele tiden tænke på, at dens førte politik på godt og ondt former udviklingen, for det gør den.

At sætte lukning af tre landsbyers kommuneskoler på dagsordenen vil forme udviklingen på den måde, at ingen børnefamilier vil flytte til de landsbyer, og det vil tilskynde børnefamilier til at flytte væk derfra. - En i høj grad negativ udvikling.

Det så vi med kommunalbestyrelsens lukning af kommuneskoler i otte af kommunens landsbyer, hvor der nu, (bortset fra Bedsted og Jejsing, hvor det lykkedes lokale ildsjæle at starte en friskole), sker en kraftig afvikling og affolkning.

Der er ved at ske en ændring i folks bostedsønsker, så stadig flere ønsker at bo i landlige omgivelser fjernt fra storbylarm, og så pendle på arbejde.

Derfor er det vigtigt for en landkommune som Tønder at have attraktive bomuligheder for folk med de bostedsønsker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce