Annonce
Trekantområdet

Den gamle hankats særlige minde: Kim Larsen valgte Fredericia

I 2002 lagde Fredericia Teater scene og rum til en koncert så god, at Kim Larsen ville udgive den ikke bare én gang. Han havde i sin tid håndplukket Fredericia Teater til indspilningen og planlagde i 2018 en genudgivelse i dobbelt længde. Han nåede lige netop ikke at sende genudgivelsen på gaden inden sin død. Foto: Warner Music
Da Kim Larsen kort før sin død planlagde en forbedret live-udgivelse, var det med fokus på en gammel koncert i Fredericia.

Fredericia: Når Lokalhistorisk Arkiv i Fredericia i den kommende tid indsamler minder og historier om lokale koncertoplevelser, kan de notere sig flere beretninger, der har sat fæstningsbyen på landkortet.

For eksempel hævder Shubiduas Michael Bundesen, at manien med at kaste med kiks under "Hvalen Hvalborg" startede i Fredericia. Også Kim Larsen havde et særligt minde fra Fredericia. Det kom frem kort efter hans død sidste år, hvor en gammel live-optagelse blev genudgivet i forbindelse med et projekt om, at alle hans udgivelser skulle kunne fås på vinyl. Turen var kommet til optagelsen af en koncert på Fredericia Teater i 2002. Optagelsen var tidligere udgivet i en cirka halveret form. Men i forbindelse med genudgivelsen valgte Larsen, at hele koncerten skulle med. Og ikke kun på vinyl, men også på cd, selvom det format ikke var en del af genudgivelses-projektet.
Annonce
Kim syntes, at Fredericia Teater var stedET at indspille live.

Lars Bennike, Warner Music

Fredericia var stedET

Allerede ved den oprindelige udgivelse af albummet "Det var en torsdag aften" valgte Kim Larsen, at det skulle være en koncert indspillet netop på Fredericia Teater. Det fortalte chef for pladeselskabet Warner Musics såkaldte katalog, Lars Bennike, i forbindelse med genudgivelsen. Kim Larsen turnerede i flere årtier og kendte derfor spillestederne som sin egen jakkelomme. Han vidste, hvilke koncertsale der lød godt, hvilke der så godt ud - og hvilke der både var gode for øjet og for øret.

- Kim valgte at indspille på Fredericia Teater, fordi det har en god og intim stemning. Publikum er tæt på, og lokalet er velegnet til at filme. Han syntes, at det var stedet, forklarede Lars Bennike.

Udgivelsen blev forsinket af Larsens død, men familien ønskede at gennemføre den.

Ikke kun scenen og koncertsalen i Fredericia Teater var blandt Larsens favoritter. Det gjaldt også stemningen i baglokalerne. Foto: Warner Music
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Billund

Ansættelsesstop i resten af 2019: Alle områder rammes i Billund Kommune

Annonce