Annonce
Tønder

Den genopførte Fiskbæk Bro blev indviet fredag

Tidligere skatteminister Frode Sørensen (S) holdt åbningstalen og klippede snoren fredag eftermiddag. Han er født og opvokset i Toftlund og tilbragte megen tid ved Fiskbæk i sin ungdom. Foto: Thomas Holl
80 mennesker var mødt op, da genopførelsen af Fiskbæk Bro fredag eftermiddag blev markeret med en uofficiel indvielse.

Toftlund: - Det er jo helt perfekt vejr til en indvielse. Det kunne ikke være bedre.

At februar-kulden bed, var ikke noget problem for Peter Bramsen fra Toftlund, som fredag eftermiddag havde inviteret til uofficiel indvielse af den genopførte bro over Fiskbæk ved Toftlund. Broen ligger ved et gammelt vadested.

Den lokalhistorieinteresserede Peter Bramsen fandt for to år siden ud af, at den fredede bro, der blev opført i 1770’erne, ved en fejl var blevet revet ned i forbindelse med en renovering. I stedet var broen blevet erstattet af et sort metalrør.

Hverken Tønder Kommune som bygherre eller det rådgivende ingeniørfirma COWI, der var rådgiver på projektet, havde været opmærksom på, at granitbroen var fredet som fortidsminde.

Annonce
Den historiske betydning er ikke helt forsvundet – den kan godt stadig fortælle os noget

Tenna Kristensen, museumsinspektør

Tidligere minister klippede snoren

Efterfølgende pålagde Slots- og Kulturstyrelsen kommunen at genopføre broen, hvor den oprindeligt lå, og nu står den så færdig: Der er opbygget en vejbro i jern og beton med mest mulig synlig granit. Dermed ligner den nye bro i høj grad den, der blev revet ned.

Godt 80 mennesker havde begivet sig ud i februar-kulden for at være med til indvielsen. Åbningstalen blev holdt af tidligere skatteminister Frode Sørensen (S), der er født og opvokset i Toftlund. Han fortalte om nogle af de oplevelser, han fik i området i sin barndom.

- I min barndom var Fiskbæk en del af min hverdag, og jeg havde stor fornøjelse af at komme her. Jeg tror, vi var Toftlund-mestre i at fange fisk i bækken, lød det fra Frode Sørensen, inden han klippede snoren og dermed indviede broen.

Har stadig historisk betydning

Også museumsinspektør Tenna Kristensen fra Museum Sønderjylland tog ordet i går eftermiddags.

- Mange har spurgt mig, om det virkelig kan betale sig at bygge broen igen, for vi får jo alligevel ikke den gamle bro tilbage, men kun noget, der ligner. Den genskabte bro bliver naturligvis ikke nogen fuldstændig kopi af eller erstatning for den gamle, men rekonstruktionen ligger på det sted, hvor den gamle bro stod, og derfor vil den rekonstruerede bro stadig kunne indgå i fortællingen om landets ældre infrastruktur. Den historiske betydning er ikke helt forsvundet – den kan godt stadig fortælle os noget, sagde Tenna Kristensen.

Hun takkede Peter Bramsen for den indsats og det engagement, han har vist gennem hele processen og tilføjede i øvrigt, at arkæologerne i forbindelse med restaureringen af broen fandt en stump af en ældre stenbrolagt vej, som har ført ned til vadestedet og broen. Den gamle vejbelægning ligger et godt stykke under den nuværende vejbelægning.

Tønder Kommune har betalt de 1,6 millioner kroner, som reetableringen af broen koster. Kommunen deltog ikke i den uofficielle åbning i går.

Peter Bramsen fra Toftlund havde inviteret til den uofficielle indvielse af Fiskbæk Bro. Det var ham, der for to år siden fandt ud af, at den fredede bro, der blev opført i 1770’erne, ved en fejl var blevet revet ned i forbindelse med en renovering. Foto: Thomas Holl
- Den rekonstruerede bro vil stadig kunne indgå i fortællingen om landets ældre infrastruktur, lød det fra Tenna Kristensen, der er museumsinspektør ved Museum Sønderjylland. Foto: Thomas Holl
Den nye vejbro er bygget i jern og beton med mest mulig synlig granit og ligner dermed i høj grad den bro, der blev revet ned. Foto: Thomas Holl
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce