Annonce
Varde

Den gik ikke: Owen Luft Kånsert 2020 er aflyst

Det er med blødende hjerte, at Hans Jørgen Pedersen har aflyst Owen Luft Kånsert i år, da det trods et stort arbejde ikke lykkedes at flytte festivalen til september. Men ingen skal sige, at de ikke prøvede. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Nordenskov: Owen Luft Kånsert skulle være afviklet den 20. juni, men blev på grund af forbuddet mod større begivenheder indtil udgangen af august foreløbigt udskudt. Håbet var, at koncerten i stedet kunne flyttes til september.

- Det kan vi desværre ikke få til at hænge sammen. Derfor er Owen Luft 2020 aflyst, siger Hans Jørgen Pedersen fra styregruppen på Owen Luft Kånsert.

Han og helt sikkert de 5.500, der har købt billet, er skuffede.

- Vi beklager meget, men sikkerheden for vores gæster, frivillige, kunstnerne og crew har altid første prioritet, og myndighedernes beslutning har derfor vores dybeste forståelse og respekt, siger Hans Jørgen Pedersen.

Han oplyser til alle dem, der har købt billet, at de kan få refunderet billetten. Hvordan det helt praktisk kommer til at foregå, har han nyt om efter påsken.

Men han håber fortsat, at mange vil gemme billetten til næste år, da det vil spare Owen Luft Kånsert for mange ressourcer, som de hellere vil bruge på et brag af en gensynsfest næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce