Annonce
Billund

Den gratis shuttlebus i Billund måtte lade turister vente en omgang

Shuttlebussen har været flittigt brugt af turister. Arkivfoto
Billunds gratis shuttlebus har haft en overvældende opbakning i sæsonen, der er gået, men når den ikke kører, er transportmulighederne i og omkring Billund begrænsede for turister, vurderer turismekoordinator.

Billund: Den netop afsluttede turisthøjsæson ligner noget, der er bedre end nogensinde før for Billunds gratis shuttlebus, der kører i rutefart mellem Billund Lufthavn, de større turistattraktioner og hoteller i byen.

- Vi har endnu ikke modtaget passagertallene, men det ser ud til, at bussen har været en større succes end nogensinde før, siger Louise Fischer, turismekoordinator ved Billund ErhvervsFremme.

Bussen har således ikke været i stand til at tage alle de ventende turister med ved stoppestederne på én gang, fordi bussen var fyldt op.

- De måtte altså vente en omgang, men vi kørte derud med vores mobile turistinformation og hjalp med at finde andre løsninger, siger Louise Fischer, der beskriver shuttlebussen som en rigtig god og helt unik service til turisterne i de 62 dage, hvor den kører på vejene i højsæsonen.

Annonce
I de travleste uger var bussen af og til så fyldt, at passagerer måtte vente en ekstra omgang for at komme med. Shuttlebussen har fragtet Billunds mange turister rundt til attraktioner, hoteller og retur til Billund Lufthavn. Det har været en storartet service, som turisterne i den grad har været begejstrede for.

Louise Fischer, Turismekoordinator

Dårlig offentlig transport

Bussen er finansieret af Billund Handelsforeningen og en række private aktører, og det betaler sig.

- Man kunne sagtens tænke sig, at der var en bus, der også kørte ud i de små samfund til campingpladser og kroer, men det koster altså, siger Louise Fischer, der omvendt også kan se, at turisterne kommer på arbejde, når shuttlebussen ikke kører.

- De møder faktisk en rigtig dårlig service og dårlige, offentlige transportmuligheder, der giver meget forvirring og vente- og transporttid. For eksempel skal de have danske kroner på sig, så snart de går ud af lufthavnen, siger Louise Fischer, der gerne så, at turisterne kunne scanne deres kreditkort i alle busser.

Året har også budt på endnu en ny, gratis shuttlebus - nemlig fra Vejle til Billund og tilbage igen med flere stop undervejs ved attraktioner og overnatningssteder.

- Det er et flot servicetiltag. Vi har endnu ikke modtaget tal herfra, men der er ingen tvivl om, at Vejle og Billund er en god pendant til hinanden. Vejle har det, Billund ikke har og omvendt, siger Louise Fischer.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce