Annonce
Varde

Den irske pub i turistby får bøde og sur smiley

Den irske Pub i Blåvand. Foto: Google Street View
Der var to forhold, som udløste en sur smiley til en irsk pub i Blåvand. En håndværker er nu i gang med skadedyrssikring.
Annonce

Blåvand: Den Irske Pub på hovedgaden i Blåvand har valgt at betale en bøde på 5000 kroner, som værtshuset fik ved et kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen onsdag i sidste uge - den 1. juli.

Der er to grunde til, at Den Irske Pub nu skal offentliggøre en sur smiley. Den ene er, at der er manglede skadedyrssikring på lageret.

"Der er opsat en trævæg som afskærmning mellem privat og offentligt areal, hvor der ikke er lukket for oven. Desuden ses der sprækker", konstateres det i kontrolrapporten.

Indehaver af Den Irske Pub, Heidi Lauenborg, fastslår, at dette forhold udbedres. Onsdag gik en håndværker i gang med at etablere bedre skadedyrssikring.

Tidligere har Den Irske Pub fået en indskærpelse, altså en ikke helt storsmilende smiley, for den manglende sikring, men det er næsten to år siden. Pubben mente, at forholdet var bragt i orden og har da også i mellemtiden generhvervet den glade smiley.

- Der har ikke været rotter i de syv år, jeg har ejet Den Irske Pub, siger Heidi Lauenborg.

Annonce

Manglende rengøring

Men der er også et andet forhold, der udløser den sure smiley. Der blev fundet skidt og belægninger øverst i en isterningemaskine. Der  blev for snart to år siden givet en indskærpelse for mangelfuld rengøring, og det er medvirkede til, at der denne gang gives en helt sur smiley.

- Der var lidt skidt i det ene hjørne af maskinen. Det kunne tørres af på kort tid, siger Heidi Lauenborg, der oplyser, at hun fremover selv sørger for at tørre isterningemaskinen af.

Den Irske Pub i Blåvand serverer udelukkende drikkevarer, der tilberedes ikke mad på stedet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce