Annonce
Navne

Den italienske instruktør Franco Zeffirelli er død, 96 år

Instruktøren Franco Zeffirelli (til venstre) sammen med supertenoren Luciano Pavarotti. Billedet er fra år 2000. Zeffirelli er død i Rom i en alder af 96 år. Pavarotti døde i 2007. Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix
Zeffirelli er død i sit hjem i Rom efter lang tids sygdom, oplyser familiemedlemmer til italienske medier.

Rom: Den italienske filminstruktør Franco Zeffirelli er død, 96 år. Instruktøren, som både instruerede film, operaer og tv, døde i sit hjem i Rom efter lang tids sygdom, oplyser familiemedlemmer til italienske medier.

Filminstruktøren, som også var tidligere senator for centrum-højre partiet Forza, var berømt for adskillige film - deriblandt hans version af "Romeo og Julie" i 1968, som han blev Oscar-nomineret for.

Hans film "Trold kan Tæmmes" fra 1967 med Elizabeth Taylor og Richard Burton er stadig den bedst kendte filmversion af Shakespeares stykke. Han lånte også fra Shakespeare i filmversionen af "Hamlet" i 1992 med Mel Gibson og Glenn Close.

Som instruktør, drejebogsforfatter og producer var Zeffirelli med til at lave omkring 20 spillefilm. Miniserien "Jesus af Nazareth" (1977) blev også anmelderrost og bliver stadig vist hver påske i en række lande.

- Jeg har aldrig ønsket, at denne dag skulle komme. Franco Zeffirelli er død her til morgen. En af de største personer i kulturens verden, Vi sørger sammen med hans nærmeste. Farvel, kære mester, Firenze vil aldrig glemme dig, hedder det i et tweet fra Dario Nardella, Firenzes borgmester.

Annonce

En sultan

Zeffirelli var også instruktør på over 30 skuespil og operaer. Han arbejdede med nogle af de mest profilerede operastjerner, herunder Luciano Pavarotti og Plácido Domingo. Og også Maria Callas, som han var meget begejstret for.

Hollywood-stjerner arbejdede han også med. Foruden Elizabeth Taylor og Mel Gibson var det blandt andre også Cher og Judi Dench.

Han havde selv svært ved at vælge sin favorit, når det gælder genre. Engang sammenlignede han sig selv med en sultan, der har et harem. Zeffirellis harem bestod af tre, nemlig film, teater og opera.

- Jeg er ikke en filminstruktør. Jeg er en instruktør, der bruger forskellige instrumenter til at udtrykke sin drøm og sine historier, sagde Zeffirelli i 2006 i et interview med nyhedsbureauet AP.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce