Annonce
Varde

Usikret overkørsel får stor del af skylden for dødsulykke: Kan virke modsat hensigten

Denne overkørsel er den sidste usikrede nord for Sig. Leddet her står åbent på den ene side. Men der er sikret med Stop-skilte efter dødsulykken. Der kommer bomme og blink, men desværre ikke lige foreløbig. Foto: Morten Nielsen
En usikret overkørsel skal få trafikanten til at stoppe op og være ekstra agtpågiven. Men den kan virke modsat, konkluderer Havarikommissionen efter dødsulykke nord for Varde.

Sig: Minibussen blev slæbt 22 meter, da den blev ramt af et tog, der kørte cirka 85 km/t. Ulykken kostede to menneskeliv i minibussen. To personer i toget fik lettere kvæstelser. Sammenstødet skete på en ubevogtet overkørsel nord for landsbyen Sig ved Varde.

Det var den 80-årige kvindelige passager og den 55-årige chauffør, der blev dræbt tirsdag den 19. juni sidste år. Det skete omkring klokken 13.07.

Havarikommissionen har mandag offentliggjort sin undersøgelse af ulykken. Her får den ubevogtede overkørsel en væsentlig del af skylden for ulykken.

Annonce

Ulykken

  • Den 80-årige kvinde var på vej hjem fra familiebesøg. Hun boede i Holstebro.
  • Den 55-årige chauffør arbejdede ved Vinderup Taxa, som kørte flexturen for Sydtrafik. Chaufføren boede i Østjylland i postdistriktet Juelsminde.

Sådan fungerer det

En ubevogtet overskæring fungerer ved, at der er to led. Disse skal begge være lukket for at trafikanten bliver opmærksom på banen og udviser agtpågivenhed. Bilisten skal så åbne leddene - få køretøjet over - gå tilbage og lukke de to led. Det betyder, at trafikanten skal fire gange over sporet for en enkelt passage.

Sådan fungerer overgangene dog ikke i praksis. Leddene står næsten altid åbne, så man bare kan køre over. Det vurderer Havarikommissionen, at de også gjorde i forbindelse med ulykken.

"Leddet tjener dermed ikke sit sikkerhedsformål, måske kan de rød-hvide letmetalled endda give det indtryk, at sporet kan krydses uden videre", skriver Havarikommissionen i sin konklusion.

Afkørsler sikres

Banedanmark er i gang med at sikre overkørslerne. Der, hvor ulykken skete, var der tre usikrede overskæringer på stribe. De to er nu - deriblandt dødsoverkørslen - nedlagt. Ved den, der er tilbage, er der sikret ekstra med stopskilte. Den vil også blive sikret med blink og bomme hurtigst muligt, men det sker formentlig først efter 2026 på grund af nogle leveringsvanskeligheder i forbindelse med et nyt signalsystem til BaneDanmark.

Havarikommissionen frikender naturligvis ikke den nu omkomne chauffør af minibussen som "ikke - eller ikke i tilstrækkelig grad - orienterede sig om kommende tog før passage af sporet", skriver Havarikommissionen.

Her skete dødsulykken. Overkørslen er sløjfet. Det er en anden afkørsel, der fører til boliger øst for banen, også. Foto: Morten Nielsen

Tidspres

Men chaufføren kan have været udsat for et ekstra tidspres, idet passageren havde glemt sin taske med togbillet. Bilen var derfor på vej mod huset øst for banen, da den blev ramt på overkørslen. Det selv om passageren egentlig var på vej hjem efter familiebesøg. Det var altså tredje gang, at flexchaufføren krydsede banen til huset, som kun kan nås via en usikret overkørsel.

"Han kan have forsøgt at hjælpe passageren til at nå den planlagte togafgang og i den forbindelse ikke have udvist tilstrækkelig opmærksomhed", skriver Havarikommissionen.

Der er ingen sikkerhedsanbefalinger i Havarikommissionens rapport, "idet BaneDanmark har oplyst, at usikrede overkørsler med denne type led ikke længere etableres, og at de eksisterende nedlægges ellers sikres bedre", skriver Havarikommissionen.

Lokoføreren blev alkoholtestet til en promille på 0,0. Chaufføren var heller ikke påvirket af alkohol.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce