Annonce
Varde

Usikret overkørsel får stor del af skylden for dødsulykke: Kan virke modsat hensigten

Denne overkørsel er den sidste usikrede nord for Sig. Leddet her står åbent på den ene side. Men der er sikret med Stop-skilte efter dødsulykken. Der kommer bomme og blink, men desværre ikke lige foreløbig. Foto: Morten Nielsen
En usikret overkørsel skal få trafikanten til at stoppe op og være ekstra agtpågiven. Men den kan virke modsat, konkluderer Havarikommissionen efter dødsulykke nord for Varde.

Sig: Minibussen blev slæbt 22 meter, da den blev ramt af et tog, der kørte cirka 85 km/t. Ulykken kostede to menneskeliv i minibussen. To personer i toget fik lettere kvæstelser. Sammenstødet skete på en ubevogtet overkørsel nord for landsbyen Sig ved Varde.

Det var den 80-årige kvindelige passager og den 55-årige chauffør, der blev dræbt tirsdag den 19. juni sidste år. Det skete omkring klokken 13.07.

Havarikommissionen har mandag offentliggjort sin undersøgelse af ulykken. Her får den ubevogtede overkørsel en væsentlig del af skylden for ulykken.

Annonce

Ulykken

  • Den 80-årige kvinde var på vej hjem fra familiebesøg. Hun boede i Holstebro.
  • Den 55-årige chauffør arbejdede ved Vinderup Taxa, som kørte flexturen for Sydtrafik. Chaufføren boede i Østjylland i postdistriktet Juelsminde.

Sådan fungerer det

En ubevogtet overskæring fungerer ved, at der er to led. Disse skal begge være lukket for at trafikanten bliver opmærksom på banen og udviser agtpågivenhed. Bilisten skal så åbne leddene - få køretøjet over - gå tilbage og lukke de to led. Det betyder, at trafikanten skal fire gange over sporet for en enkelt passage.

Sådan fungerer overgangene dog ikke i praksis. Leddene står næsten altid åbne, så man bare kan køre over. Det vurderer Havarikommissionen, at de også gjorde i forbindelse med ulykken.

"Leddet tjener dermed ikke sit sikkerhedsformål, måske kan de rød-hvide letmetalled endda give det indtryk, at sporet kan krydses uden videre", skriver Havarikommissionen i sin konklusion.

Afkørsler sikres

Banedanmark er i gang med at sikre overkørslerne. Der, hvor ulykken skete, var der tre usikrede overskæringer på stribe. De to er nu - deriblandt dødsoverkørslen - nedlagt. Ved den, der er tilbage, er der sikret ekstra med stopskilte. Den vil også blive sikret med blink og bomme hurtigst muligt, men det sker formentlig først efter 2026 på grund af nogle leveringsvanskeligheder i forbindelse med et nyt signalsystem til BaneDanmark.

Havarikommissionen frikender naturligvis ikke den nu omkomne chauffør af minibussen som "ikke - eller ikke i tilstrækkelig grad - orienterede sig om kommende tog før passage af sporet", skriver Havarikommissionen.

Her skete dødsulykken. Overkørslen er sløjfet. Det er en anden afkørsel, der fører til boliger øst for banen, også. Foto: Morten Nielsen

Tidspres

Men chaufføren kan have været udsat for et ekstra tidspres, idet passageren havde glemt sin taske med togbillet. Bilen var derfor på vej mod huset øst for banen, da den blev ramt på overkørslen. Det selv om passageren egentlig var på vej hjem efter familiebesøg. Det var altså tredje gang, at flexchaufføren krydsede banen til huset, som kun kan nås via en usikret overkørsel.

"Han kan have forsøgt at hjælpe passageren til at nå den planlagte togafgang og i den forbindelse ikke have udvist tilstrækkelig opmærksomhed", skriver Havarikommissionen.

Der er ingen sikkerhedsanbefalinger i Havarikommissionens rapport, "idet BaneDanmark har oplyst, at usikrede overkørsler med denne type led ikke længere etableres, og at de eksisterende nedlægges ellers sikres bedre", skriver Havarikommissionen.

Lokoføreren blev alkoholtestet til en promille på 0,0. Chaufføren var heller ikke påvirket af alkohol.

Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce