Annonce
Esbjerg

Den lille Brugs i det store Vadehav fylder 100 år

Et historisk billede fra Brugsen på Mandø, hvor Carl Pedersen var uddeler fra 1934 til 1964. Her er Pedersen ved at ekspedere et par af øens børn. Arkivfoto.
Ude midt i Danmarks største nationalpark ligger Danmarks mindste brugs. Det er Mandø Brugs, og søndag den 17. marts har den et markant jubilæum.

MANDØ: Brugsen på Mandø eksisterer i høj grad på trods. Den ligger på en meget lille vadehavsø, som kun kan besøges ved ebbetid og som lever et stærkt sæsonbetonet liv. Fra forår til efterår strømmer turister i tusindvis til øen, oftest på korte besøg, men hele vintersæsonen er øen nærmest i dvale – her er det stort set kun de cirka 30 faste beboere, der er kunder i butikken.

Mandø Brugs drives i det daglige af Ellen Christensen, 70 år, og hendes familie. Ellen er selv født og opvokset på Mandø. Hun fortæller om Brugsens historie:

- Det var i 1919, at en flok gæve Mandøboere startede brugsforeningen. De købte huset med have for 5.300 kroner. Der havde godt nok været en købmand inden da, men han gik med i brugsforeningen og var helt med på det. Dog fortsatte et par andre småhandlende, detaillister, med at sælge sprut ud ad bagdøren. Det fik de jo så besked om at holde op med, hvis de ville fortsætte med at komme i Brugsen, fortæller Ellen Christensen.

Annonce

Uddelerne på Mandø

Mandø Brugsforening blev stiftet i februar-marts 1919. Udvalget bag stiftelsen bestod af P. H. Nielsen, R. S. Jensen, Martin Bundesen og Julius Hansen. Foreningen købte detaillist Chr. Hansens ejendom med butik for 5300 kroner, og i løbet af bare to dage havde 20 Mandøboere meldt sig ind som medlemmer.

Det første uddelerpar hed Anna og D. Overgaard, der dog holdt op allerede i august året efter. Fra 1926 til 1934 hed uddeleren Ejnar Agergaard. 1934 til 1964 var Carl Pedersen uddeler. Efter flere hurtigt skiftende uddelere kom Nikolaj Saaterup til i 1969 og blev til 1980. Fra 1981 til 2005 var Hanne og Hans Haahr uddelerpar, og de blev afløst af Jette og Leif Lauring 2005 til 2009. Siden kom Jens og Kirsten Lück til, og siden 2011 har Ellen Christensen og hendes familie stået for driften.

Artiklen om Brugsens historie på Mandø er skrevet af forfatter og mangeårig journalist på Nordjyske Stiftstidende, Lars Borberg. Lars Borberg var også medforfatter til bogen "Mandø og Halifaxen", som blev udsendt i august 2018.

Et andet Mandø

Det var et andet Mandø dengang. Øen havde 200-250 faste indbyggere, skole, lærer, præst, læge, toldembedsmand, mølle og kro. Der var 50-60 landbrugere, der blev fisket, og det gav alt sammen et godt omsætningsgrundlag for øens brugs, som jo både forhandlede foderstof og brændstof.

Siden er meget forandret. Skolen er lukket, præsten bor på fastlandet ligesom lægen og antallet af bønder er skrumpet til to. Gennemsnitsalderen stiger i takt med årstallet og de unge flytter efter uddannelse og job.

Til den gode side trækker turismen. Den er vokset år for år med massevis af besøgende, der kommer i de store traktorbusser eller selvkørende ad Låningsvejen ved lavvande. Øen trækker selv – og Nationalpark Vadehavet har givet et stort skub fremad. Det giver i sig selv en masse omsætning – og dertil kommer ikke mindst campingpladsen, som Brugsen købte i 1991. Den blev udvidet i 2002 og igen i 2010.

-Det var et rigtig klogt træk. Havde vi ikke købt campingpladsen, så havde vi nok ikke været her i dag, siger Ellen.

Fra barnsben

Hun er kommet i brugsen så længe hun kan huske, helt fra barnsben i 50’erne.

- Jeg mindes Carl Pedersen og Alfred fra dengang, når de stod der bag disken og vejede mel, melis og lignende af og når der skulle males kaffe. Altid gik det i fuldt trav og Carl havde en bevægelse med sine hænder, når han slog dem sammen. Og når der kom legetøj hjem til jul. Så måtte vi kun gå ind i butikken få stykker ad gangen og det var et stort øjeblik, fortæller hun.

- I dag har vi gode tider. Vi kan få varerne bragt til døren, alt pakket og klar til at sælge videre. Før i tiden har mandøboer gået over isen, når lageret var ved at være tømt enten på grund af storm eller is, nogle gange måtte det komme med helikopter, eller det blev hentet i traktor med fladvogn eller lastbil. Nu tager vi blot bilen med køletrailer til vores vareskur med køleanlæg i Vester Vedsted.

Før hentede vi varer i Vester Vedsted Brugs og brød hos Vester Vedsted-bageren. Det var gode brød, og vi kunne somme tider få en kage med hjem. Jeg kan huske, at når jeg hentede brød i Brugsen, sagde Carl altid: Du kan få et gammelt brød, for I er så mange og det bliver hurtig spist. I dag har vi heldigvis bake off, så vi kan få friske rugbrød, franskbrød og rundstykker hver dag, siger hun.

Men det har været værre tider:

- Vi har været dernede at dykke, hvor Coop ville have kontant betaling og de ville ikke have med løn at gøre. Det har været en hård kamp og er det stadig for at overleve. Vi måtte for flere år tilbage gå rundt og spørge om der var nogen, der ville give et rentefrit lån for at bevare brugsen. Der var mange der gav, og vi skylder disse folk en stor tak, for ellers havde vi ikke været der, hvor vi er i dag, siger hun.

Nyt initiativer

Brugsens meget beskedne størrelse og omsætning kan let betyde tab og ulemper.

- Så det er en god ting, at jeg kan køre til Hviding Brugs og Kvickly og lave en overførsel gennem dem, så jeg ikke får så meget svind. F.eks. skal jeg ellers købe 15 liter mælk, hvoraf jeg måske kun sælger de otte, siger hun.

- Vi er helt klar over, at der skal ske nye ting i butikken. Så da Mandø Event ville sælge, slog vi til og købte varemærket Smagen af Mandø, så nu forhandler vi øl og lam fra Mandø samt andre ø-produkter. I den anledning, har vi lavet en butik i butikken til alle disse ting, fortæller hun.

I jubilæumsåret arbejder Brugsen på at skaffe midler til at forskønne og modernisere det indre af butikken – og søger samtidig byforskønnelsesmidler til at gøre noget ved det udvendige.

70-årige Ellen Christensen har siden 2011 med hjælp fra sin familie stået for driften af Danmarks mindste Brugs, Dagli'Brugsen på Mandø. Foto: Lars Borberg.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Tyven stjal smykkerne

Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Kolding For abonnenter

Piger på Frørupskolen til ansat: - Jeg slår dig ihjel

Annonce