Annonce
Sønderborg

Den lille prins med klimaproblemer på Sønderborg Teater

Sønderborg: Klimaforandringerne er desværre kommet for at blive, men 27 elever i alderen 8-12 år fra Als Performance Akademis juniorafdeling vil gøre deres til at sætte problemet under lup. Lige nu er de derfor i fuld gang med at øve til musicalen "Verden i 0", som opføres på Sønderborg Teater tirsdag 12. november kl. 18.30.

Musicalen bygger på Antoine de Saint-Exupérys poetiske eventyr om Den Lille Prins, der rent og uden bagtanker har et budskab om at sætte pris på kærligheden og dem, der står os nær.

I forestillingen "Verden i 0" spiller klimaet en helt central rolle i elevernes fremstilling af det kendte eventyr. I den nye version af forestillingen er der også kommet nye sange til, og eleverne har også bidraget med egne sangtekster. Eleverne lover en poetisk forestilling med musik, dans og drama, som tager tilskuerne med på en rumrejse tour de force til Solplaneten, Isplaneten, Affaldsplaneten og Naturplaneten.

Der er entré.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce