Annonce
Debat

Den nære sundhed skal styrkes: Aftale om bedre samarbejde haster

Debat: Nye sundhedsfællesskaber omkring de enkelte akutsygehuse var et af de gode tiltag i den forrige regerings sundhedsreform. Den del kan næsten bruges som foreslået indenfor den nuværende regionsstruktur. Da også den nuværende S-regering var positive overfor den del, bør der kunne laves en bred politisk aftale om den nære sundhed indenfor kort tid. Og det haster, så vi for borgernes skyld kan slippe for de dårlige forløb og de ufrugtbare diskussioner om, hvilken kasse der skal betale.

I dag drøftes samarbejdet i den nære sundhed mellem de forskellige sundhedsaktører i forskellige udvalg, hvor sundhedskoordinationsudvalget med repræsentanter fra kommuner, praktiserende læger og region har opgaven med at sikre samarbejdet. Hvert fjerde år laves sundhedsaftaler, der sætter rammerne for samarbejdet. Jeg er selv medlem af dette udvalg. Ud fra udsagn fra medlemmer af tidligere perioders udvalg vurderer jeg, at samarbejdet aldrig har fungeret bedre end nu.

Men vi skal videre og blive mere konkrete og handlingsorienterede, når vi ser eksempler på manglende samarbejde, ligesom vi skal væk fra diskussionen om, hvem, der nu skal betale – kommune eller region. I sidste ende er det jo skattekroner betalt af dig og mig, der må holde for alligevel.

En videreudvikling af dette samarbejde kunne derfor være lokale sundhedskoordinationsudvalg knyttet til de enkelte akutsygehuse. Det ville f.eks. betyde fem udvalg i region Midtjylland. Her skulle som minimum hver kommune være repræsenteret af sundhedsudvalgsformanden, lederen af området i kommunen, en fra den regionale sundhedsplanlægning, en leder fra det lokale akutsygehus og en fra den lokale psykiatri, to regionsrådsmedlemmer, to praktiserende læger samt eventuelt en eller to flere. Disse skulle dertil have en selvstændig økonomi med finansiering enten i de årlige regeringsaftaler eller fra region og kommune,

En sådan model vil sikre de gode intentioner, alle har om forbedringer af den nære sundhed og sikre et endnu bedre samspil mellem kommuner, regionale sygehuse og praksissektoren. Og det uden den normale kassetænkning, der ikke gavner tilbudene til borgerne.

Annonce
Ib Bjerregaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];