Annonce
Biler

Den næste Renault Kangoo er linet op

Den elektriske udgave får drivlinjen fra Nissan Leaf. Rækkevidden kendes dog endnu ikke. Foto: Renault
Renault viser koncept for den næste generation af mærkets svar på Berlingo, der naturligvis kommer som elbil.

Der er dømt mindre Postmand Per og mere skarpt designersnit i den nye generation af Kangoo, som er Renaults svar på familiecontainere som Citroën Berlingo, Peugeot Rifter og VW Caddy.

Det franske mærke har netop vist et såkaldt EV-koncept for den næste Kangoo, som er på gaden i 2020. Den kommer naturligvis som den nuværende anden generation i en elektrisk EV-udgave, og den er i første omgang vist som varevogn.

Renault har nemlig en filosofi om, at eldrift i den første store bølge, som vi nu befinder os i, har en force inden for de små kommercielle køretøjer, som skal ind i midten af mange af de storbyer, som efterhånden er begyndt at give det røde kort til dieselbilerne. På den måde bliver erhvervslivet frontløbere inden for elbiler.

Annonce
Konceptet for den næste generation af familieflytteren, Renault Kangoo, er vist som en elektrisk varevogn til storbyen. Foto: Renault

Større sporvidde

Den nye model får angiveligt den elektriske drivline fra Nissan Leaf. Rækkevidden kendes ikke, men ventes at blive mere end de noget beskedne 150 kilometer, som den nuværende Kangoo EV klarer.

Den nye model, som er kreeret af mærkets hofdesigner, Laurens van den Acker, får en bredere sporvidde en dagens model fra 2013 og byder dermed på mere plads i kabinen. Adgangen til bagsæderne klares med skydedøre som i dag.

Konceptet, som er vist, er angivet 80 procent færdigt i forhold til den endelige model. Den elektriske model har her en front med en lyssignatur, som også omfatter et illumineret Renault-logo. Det er dog spørgsmålet, om fronten bliver så markant i den endelige version.

Konceptet er vist som en smart varevogn til nærdistribution i byen, hvorfor der her også medfølger en cykel, hvor stellet er en formspændt træramme, og som chaufføren kan springe op på for eventuelt selv at trampe i pedalerne det sidste stykke til destinationen. Det kan ikke blive mere grønt.

Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce