Annonce
Aabenraa

Den omvendte verden: Statsskolen testet ved det grønne bord

16-årige Mathilde Horskjær Madsen havde taget sin mor, Louise (yderst til højre), med til Åbent Gymnasium på Aabenraa Statsskole. Foto: Jacob Schultz
Ungdomsuddannelserne i Aabenraa gjorde sig til over for et nyt kuld potentielle elever. Morten Heldt og Mathilde Horskjær Madsen, der begge besøgte Aabenraa Statsskole, havde en ganske god idé om deres kurs.
Annonce

Aabenraa: Der blev lørdag shoppet i Aabenraa i stor stil. Ikke på Markedspladsen, hvor tre-fire torvehandlende ikke fyldte meget. Derimod hos Aabenraa Statsskole, IBC, SOSU Syd og EUC Syd, der bød sig til med deres buket af uddannelsestilbud.

16-årige Morten Heldt havde taget sin mor, Vivian, med på statsskolen for at blive klogere på, hvad han skal erstatte 10. Aabenraa med efter sommerferien.

- Jeg kunne godt tænke mig at hjælpe andre mennesker, som har det svært. Det kan både være socialt eller fysisk, de har det svært. Så det kunne være super fedt, hvis jeg kunne komme ind på HF, der vil kunne dække mine behov, sagde Morten Heldt.

- Så kunne jeg måske blive pædagog og videreuddanne mig derfra, uddybede han.

Mor, Vivian Heldt, var ikke i tvivl om strategien.

- Han skal da følge sit hjerte. Gøre det, han er god til, det, han brænder for, mente hun, der ikke var blevet mindre overbevist om, at sønnen har valgt den rette kurs efter at have været til den første info-seance.

Jeg lægger meget vægt på miljøet, på hvordan det er at være her, men også niveauet på linjerne og hvordan undervisningen foregår.

Mathilde Horskjær Madsen, 16 år

Annonce

Flere parametre i spil

Det var de gule veste - nej, ikke dem fra Frankrig - men gymnasieelever iført refleksveste og bærende på store nummerskilte, der førte an i løjerne. Hvert nummer var lig med en studieretning eller en fagpakke.

16-årige Mathilde Horskjær Madsen ventede sammen med sin mor, Louise, på at skulle af sted på anden runde. Til sommer er hendes ophold på Vestbirk Musik- og Sportsefterskole slut, og så var Åbent Gymnasium på statsskolen et sted, hun kunne blive klogere på sit studievalg.

- Jeg lægger meget vægt på miljøet, på hvordan det er at være her, men også niveauet på linjerne og hvordan undervisningen foregår, sagde Mathilde Horskjær Madsen.

- Jeg kunne godt tænke mig at have noget musik, så jeg overvejer den kunstneriske linje med engelsk og musik på A-niveau, forklarede hun, der ikke var i tvivl om, gymnasiet kalder, blot om hvordan studieretningen skal designes.

Der var mange indtryk, der skulle fordøjes på Aabenraa Statsskole, hvor man viste sine uddannelsestilbud frem. Foto: Jacob Schultz
Aabenraa Statsskole havde lørdag sat slik og kaffe klar i foyeren, og guidede potentielle elever og deres forældre gennem studieretninger og fagpakker på gymnasium og HF. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce