Annoncørbetalt indhold

Den oplagte julegave findes på 600 år gammel gård

Et væld af grænseoverskridende specialister er samlet i gårdbutikken på Benniksgaard Hotel. Lækre lokale drikke, præmierede pølser og spændende brugskunst byder sig til som oplagte firmajulegaver.

“Når vi besøger min svigermor på Sjælland, så får vi altid besked på at tage to kartoffelspegepølser med. Det glemmer min svigermor aldrig at nævne, og det kan jeg godt forstå, for de er virkelig gode,” fortæller Renate Asmussen.

Hun er ansat som salgs- og marketingchef på det idylliske Benniksgaard Hotel, der ligger smukt placeret ved Flensborg Fjord.

Spegepølsen, som hun omtaler, kommer fra det præmierede Als Pølser, der gennem fem generationer har produceret pølser og andre populære kødvarer. Her bruger man kun de bedste råvarer til fremstillingen af produkterne, der bygger på opskrifter, som er gået i arv fra generation til generation.

Kartoffelspegepølsen er blot en af mange lokale specialiteter, der kan købes i gårdbutikken på Benniksgaard Hotel.

Man kan også slukke tørsten i de økologiske sodavand fra Macarn i Skærbæk, bage med mel fra Skærtoft Mølle, spise honning produceret af bierne på Gråsten Slot eller måske smage på mousserende vine fra vinhuset Vibegaard i nærheden af Ribe. Mulighederne er mange.

Det er sønderjyske lækkerier, der er i højsædet i gårdbutikken. Fælles for det store udvalg af specialiteter fra hele regionen er, at det er de gamle traditioner, den høje kvalitet og det gode håndværk, der er omdrejningspunktet.

“Sønderjylland har utrolig mange specialiteter at byde på, og hos os kan man få noget af det hele. Vi har simpelthen samlet det bedste fra hele Sønderjylland her i gårdbutikken,” fortæller Renate Asmussen.

Fra Sønderjylland og udlandet

Gårdbutikken blev bygget i 2016, og idéen fik hotellets ejer, Mads Friis, da han på en række udlandsrejser til fjerne destinationer som Australien, Sydamerika og Afrika kunne konstatere, at mange af hotellerne havde tilsvarende butikker, hvor man kunne købe lokale varer.

Selv kalder gårdbutikken sit udvalg for “grænseoverskridende specialiteter”, og det skal ikke bare ses i en sammenhæng med, at hotellet er placeret tæt på den dansk-tyske grænse. Det skal også ses i relation til, at mange af varerne, der forhandles, kommer fra udlandet.

Det gælder eksempelvis de håndlavede toscanske terracottakrukker og de brugte vintønder fra Sydamerika.

Der er i det hele taget ikke kun fødevarer- og drikkevarer, men også brugskunst, tekstil, sko og meget andet at finde i butikken. Fælles for det hele er, at det helst skal være bæredygtigt, gerne økologisk, og så skal det helst have en god historie bag sig.

Og netop det brede udvalg med fokus på kvalitet gør gårdbutikken på Benniksgaard Hotel til et oplagt sted at handle julegaver - uanset om det er til familie og venner, eller det er til firmaets ansatte.

“Vores erfaring er, at mange firmaer efterhånden har svært ved at finde på, hvad de skal give deres ansatte. Skal det se ud af noget og smage af noget og ramme bredt, så er sådan en gavekurv bare oplagt. Det er kun lækre sager, man finder i butikken. Og hvem kan ikke bruge det,” spørger Renate Asmussen.

Gavekurvene bliver samlet og sendt til hele landet med de ønsker, som kunderne har. Og den kommende tids travlhed viser, at det er en populær gave at give.

600 år gamle aner

Benniksgaard Hotel kan dateres helt tilbage til 1393. Gården blev gennem 400 år drevet af Bennick-slægten, men kom senere på tyske hænder efter Krigen i 1864. Den kom dog nogle årtier tilbage i dansk besiddelse, og i 1947 overtog familien Friis ejendommen, da bestyreren Knud Friis sammen med hustruen Ebba købte gården.

Siden overtog sønnen Mads Friis gården, som han siden 1977 har drevet med sin hustru, Ingeborg.

Omdannelsen af gården til det moderne og indbydende hotel, man møder i dag, tog for alvor fart i 1997, da de omkringliggende jorde blev omdannet til golfbaner, og de første 11 hotelværelser kom i brug få år senere.

Siden blev også det gamle stuehus sat i stand, så hotellet i dag huser 69 værelser og to restauranter.

“Det er en idyllisk og meget hyggelig og smukt renoveret gård med stråtækt tag og romantisk indretning, som man ankommer til som gæst. Vi oplever virkelig mange gæster, der kommer hertil og finder roen, går nogle ture, spiser god, sønderjysk mad og bare kommer ned i gear,” fortæller Renate Asmussen.

Foruden den populære gårdbutik er hotellet et yndet mål for par og familier, der ønsker et weekendophold med fuld fokus på forkælelse, gå- eller cykelture eller måske et besøg i hyggelige Flensburg.

Benniksgaard Gårdbutik findes også på nettet på adressen: benniksgaardbutik.dk

Annonce

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.