Annonce
Læserbrev

Den pragmatiske forvandlings-kugle

Læserbrev: Bjarne Corydon er i Deadline den 9. oktober forundret over, at A samarbejder med "socialisterne", som han siger på en måde, så man må forstå, at der menes et skældsord. Corydon kalder os kritikere for historieløse. Corydon mener, at A altid har være pragmatiske. Ja, man skal høre meget, før de ører falde af.

For det første: A er vel sociale demokrater af navn og af gavn. Under Corydon var de det kun af navn. Sociale demokrater bør arbejde sammen med andre socialt orienterede partier. Det er socialisterne i SF og EL for eksempel. For det andet: Corydon kan selv være historieløs. Sammenligner han sig selv med Kanslergadeforligets ingeniør eller hvad? Der er i hvert fald milevidt fra septemberforliget i 1899 og den logik, Coyrdon leverede politik efter.

Og så er vi ved pkt. tre: Den eneste måde, Corydon var pragmatiker på, var i forbindelse med hans egen karriere. Det er sørme pragmatisk at gå fra at være "rød" finansminister til at være "blå" redaktør på Børsen. Tillykke med den pragmatiske forvandlings-kugle, blå Bjarne. Det, vi danske borgere fik ud af Corydon, var en ødelagt folkeskole. Og det kaldte han for "normalisering". Skolen har endnu ikke fundet sine ben efter Corydons lemlæstelse af folkets skole. Fagbevægelsen har da heldigvis ved OK18 vist handlekraft igen. Ikke mere Corydon-typer hos de røde, tak. Han kan tilslutte sig Lars Løkke-klanen. Det var da heldigt, at han ikke nåede at ødelægge mere ved uddannelses-sektoren, end tilfældet er. Jeg vil sluttelig anbefale læserne at købe Mikael Buschs bog om Bjarne Corydon, der udkommer til februar. Det vil vist vise sig at være en nødvendighedens bog at læse.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce