Annonce
Esbjerg

Den røde snor klippet til en oase i Ribe

Ib Laursen, formand for Ribe Byforum og Karen Sandrini, (S), formand for kommunens plan- og miljøuidvalg klippede i fællesskab den røde snor ind til en fin ny oase i Ribe: toldbodens have og rosenhaven bag Quedens Gaard. Foto: Ole Maass.
Nu er der en sti igennem Toldbodens have og en lille bro over til Rosenhaven ved Quedens Gaard og videre ud til Sortebrødregade. Den nye sti blev indviet tirsdag eftermiddag.

RIBE: Ribe er en by med masser af smukke og fantastiske åndehuller. Nu har byen ét mere. Nemlig en lille stiforbindelse ved siden af den gamle toldbod, ind gennem toldbodens have og henover en fin lille hvid, nybygget bro, som fører ind til Rosenhaven, som er en del af Quedens Gaard-komplekset. Her kan man gå ind og sætte sig på græsplænen, nyde en kop kaffe fra Café Quedens, høre fuglene synge og lyden af det rislende vand i åen.

Tirsdag eftermiddag blev den nye stiforbindelse indviet med taler af Karen Sandrini, (S), formand for kommunens plan- og miljøudvalg samt Ib Laursen, formand for Ribe Byforum. Bag projektet står således Fonden til Ribe Bys Forskønnelse, Sydvestjyske Museer og Ribe Byforum.

Karen Sandrini fremhævede, at den nye stiforbindelse, som er tilgængelig for alle borgere og gæster, er med til at give nye oplevelsesmuligheder og gøre byen mere attraktiv. Ib Laursen udtrykte ønsket om, at mange borgere går på opdagelse bag bymuren og fremhævede også, at den nye stiforbindelse åbnes her umiddelbart før åbningen af det kommende Jacob A. Riis-museum, som finder sted med officiel åbning torsdag og åbning for offentligheden lørdag klokken 10.

Annonce
Lise Frederiksen, ejer af Café Quedens, her på den fine nye bro, som fører ind i rosenhaven bag Quedens Gaard. Foto: Ole Maass.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce