Annonce
Trekantområdet

Den Reformerte Menighed byder indenfor

Alle døre, skuffer og skabe åbnes, så man kan se de gamle bygningers indretning, lofternes særlige konstruktioner eller orgelkonstruktionen. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Fredericia: Den Reformerte Menighed har i 300 år været en del af Fredericias hverdag og historie. Mange kender til menigheden og dens historie på den ene eller anden led.

Men måske endnu flere ser blot de gamle gule bygninger i den sydlige ende af Dronningensgade uden at komme indenfor.

Det er der nu anledning til, når menigheden i forbindelse med menighedens jubilæumsfestligheder, tirsdag 21. maj indbyder til et ”Åbent Hus” fra kl. 19 til 21.

Alle døre, skuffer og skabe åbnes, så man kan se de gamle bygningers indretning, lofternes særlige konstruktioner eller orgelkonstruktionen, og få et kig ind i på noget af det gamle undervisningsmateriale fra blandt andet 1800-tallet, som stadig findes i skolebygningen.

Samme aften præsenteres en ny publikation med titlen ”Reformert Menigheds Kirkegård – Fortællinger om folk og skæbner”. Den omfatter en spændende samling korte biografier over mere end 70 personer med både gamle ”Huguenotnavne” og danske ”sen-navne”.

Fra tirsdag den 21. maj kan hæftet ligeledes købes hos byens boghandlere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Landsby er klar til at redde liv

Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce