Annonce
Livsstil

- Den rigtige arie kan få hårene på mine arme til at rejse sig og tårerne frem

Anders Fomsgaard. Foto: Martin Bubandt/Gyldendal
Mig og kulturen: Anders Fomsgaard

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Er kulturoplevelser ikke, hvad livet i virkeligheden handler om? For mig er det de oplevelser, der er med til at definere, hvem jeg er, og hvad jeg kan lide, og hvordan jeg gerne vil være. Jeg tænker for eksempel på musikstykker og malerier, der har givet mig zen-moments, som jeg lever højt på til andre tider. Livemusikoplevelser holder jeg meget af, især New Orleans Jazz and Heritage Festivalen hvert år i maj.

Hvilken bog eller blad har givet dig en god oplevelse?

- Hanne-Vibeke Holsts ”Som pesten” er en gennemresearchet, meget realistisk fiktionsroman om en ny dødelig influenza-pandemi, hvor jeg faktisk optræder som den kreative ”professor Palle Nordby”, der redder verden. Den bog startede min egen forfatterkarriere med nu ”Det er bare en virus”, som lige er udkommet.

Hvilket album eller koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg ville vildt gerne genhøre ”Cantabile”, det lidt avantgardistiske orkesterværk komponeret af vores danske musikgeni Frederik Magle og opført til Prins Henriks 70- og 75-årsfødselsdage (inspireret af prinsens digte). På et tidspunkt bliver der spillet på girafknogler!

Hvilken film, tv-serie eller teaterstykke har gjort indtryk?

- Den islandske film ”Om heste og mænd” var en meget overraskende og afsindig Fellini-agtig nordisk film, som jeg så med åben mund og polypper - kan man virkelig vise det, filmen gjorde?

Hvilket kunstværk eller udstilling tænker du tilbage på?

- Min fynske billedkunstnerbror Jes Fomsgaard holdt i februar 2018 sin kæmpestore 70-årsjubilæumsudstilling med rigtig mange af sine fantastiske billedværker, som ofte forestiller arkitektur af bygninger (der nok ville falde sammen i virkeligheden), af små udkantsbyer eller af store metropoler. Nogle gange er de klassisk udseende bygninger lavet af mennesker. Meget sort-hvid grafisk, men i de seneste år også med enkelte stærke farver. Udstillingen var i det fantastisk smukke og godt beliggende Johannes Larsen Museum ud til fjorden i Kerteminde. Den tænker jeg nogle gange tilbage på - også på alle de rare mennesker, og stemningen der var.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Hver dag glæder jeg mig hjemme over vores franske Laguiole-bestik, vi spiser med, og jeg elsker min Laguiole-lommekniv i mørkt råt blødslidt træ med vinproptrækkeren, spyfluen og de korslagte metalprikker. Jeg drømmer mig til vores lille lejlighed i Paris og i Provence, hver gang jeg ser og føler på den.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Opera. Den rigtige stemning og arie kan få hårene på mine arme til at rejse sig og tårerne frem. Det er en fantastisk euforiserende oplevelse og så kun fremkaldt af sang - måske på italiensk.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg var ikke begejstret for Distorsion 2019 i indre Københavns gader. Måske er jeg alligevel for gammeldags til ”musik” uden instrumenter, som monotont igen og igen blot prøver at fremkalde et klimaks i de høje elektroniske toner. I længden generede det mit musiske øre.

Annonce

Anders Fomsgaard

Anders Fomsgaard (f. 1956) er overlæge, dr.med., adjungeret professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet og siden 1992 leder af Virus Forskning & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut.

Han har blandt andet forsket i Danmark, Tyskland og USA, er internationalt anerkendt for sin viden om virusgenetik og virusimmunitet og en hyppig foredragsholder ved internationale konferencer og i europæiske ekspertpaneler.

Privat spiller han saxofon i det parisiske soul-rapband Belgium Means Nothing.

Anders Fomsgaard er aktuel med bogen ”Det er bare en virus - vilde beretninger om virus og kampen mod dem”.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce