Annonce
Aabenraa

Den sorte plet i Sønderjylland: I Aabenraa har protese-brugere dårlige vilkår

Steen Christiansen er en af de borgere, der har haft store problemer med kommunen, da han skulle have bevilliget en protese. Foto: Ludvig Dittmann
Protese-brugerne i Aabenraa Kommune må kæmpe med lange ventetider, billige løsninger og manglende forståelse for deres behov. Nu kalder byrådskandidat og forening til handling.

Aabenraa: Det er langt fra ligegyldigt, hvor i landet du bor, hvis du har brug for en protese.

Vilkårene for protesebrugere svinger nemlig betydeligt fra kommune til kommune, og ifølge formand for Amputationsforeningen Marianne Palm er der især ét sted i Sønderjylland, der skiller sig ud.

- For os er Aabenraa en sort plet på kortet. Kommunen foretager ikke den helhedsvurdering af den enkelte, som de skal ifølge serviceloven. Der er jo forskel på mennesker og deres livsstil, og derfor er det nødvendigt, at der ses på, hvad du og ikke naboen har brug for, siger hun.

Annonce

Foreningen ser den manglende helhedsvurdering som et tegn på, at kommunen forsøger at spare penge på området ved at give brugeren den billigst mulige løsning.

Det kan i sidste ende betyde, at borgeren ikke kan foretage de aktiviteter, de har brug for i forbindelse med eksempelvis et arbejde.

Den opfattelse kan Lone Bakowsky, som er byrådskandidat for Venstre, tilslutte sig.

- Det er et stort problem, at man kigger på prisen i stedet for at kigge på behovet hos den enkelte. Man vælger ikke aktivt at have brug for en protese, og man beder heller ikke om den dyre af slagsen, bare fordi den dyr. Det gør man, fordi man har et behov, der gør, at det er den, man skal have, siger hun.

En nummer i en række

Protese-brugerne i kommunen må ifølge foreningen desuden døje med lange ventetider og en manglende mulighed for at holde sig til en selvvalgt bandagist, når der skal laves en protese. I stedet indsamler kommunen tilbud fra forskellige steder for så at vælge den billigste løsning.

Astrid Jepsen, som er født uden det ene lårben, har oplevet det hele på egen krop.

- Det er, som om de kun ser på det, der har to streger under sig. Man bliver et nummer i en række i stedet for en person. Det handler om tryghed, når man skal arbejde sammen med en bandagist, og det kan tage år at opnå, siger den 46-årige mor til tre.

Hun søgte om en ny protese tilbage i november og har siden da måttet kæmpe med lange behandlingstider og tydelige fejl fra kommunens side.

Hun havde eksempelvis en samtale med en sagsbehandler, som snakkede om "dengang hun mistede benet i et uheld," på trods af at Astrid Jepsens tilstand er medfødt.

- Man begynder at tænke over, om de egentlig præcist ved, hvad de har med at gøre, for det kan ikke blive ringere. Som sagsbehandler har man muligheden for at gøre en forskel for andre, og jeg håber inderligt, at der bliver skabt forbedringer inden for det her område, siger hun.

Annonce

Der skal sættes penge af

Byrådskandidat Lone Bakowsky er slet ikke i tvivl om, hvad der skal til, når det kommer til at finde en løsning på problemerne.

- Løsningen ligger i, at der sættes flere penge af til handicapområdet, for det er bare ikke godt nok lige nu. Man skal ikke være bedre stillet, når man bor i Sønderborg, end når man bor i Aabenraa, og sådan er det bare på det her område lige nu, siger hun.

Ønsket om forandring blev ikke afvist, da JydskeVestkysten konfronterede formand for social- og sundhedsudvalget i Aabenraa Kommune, Karsten Meyer Olesen, med kritikken.

- Indtil for ti minutter siden vidste jeg slet ikke, at der lå så stort et problem i det her. Men hvis der sidder en forening med så mange klagepunkter mod Aabenraa Kommune, så er det klart, at det er noget, vi skal have undersøgt, og noget, vi gerne vil tage en snak med foreningen om, siger han.

Ifølge Amputationsforeningen er Aabenraa Kommune ikke ene om den kedelige tendens. Efter formandens opfattelse er der tale om små pletter på danmarkskortet. Det er dermed ikke en tendens, man kan se inden for bestemte regioner.


Man begynder at tænke over, om de egentlig ved præcist hvad de har med at gøre, for det kan ikke blive ringere. Som sagsbehandler har man muligheden for at gøre en forskel for andre, og jeg håber inderligt, at der bliver skabt forbedringer inden for det her område.

Astrid Jepsen, protese-bruger
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Dårlige odds og lang ventetid: Det er op ad bakke for smalt flertal

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Chefredaktør fra Tønder døde af kødædende bakterie: Nu fortæller hans kone, hvorfor hun sagde ja til at medvirke i dokumentar

Erhverv For abonnenter

Iværksætter i vild vækst: Her kører direktøren ud til medarbejderne og griller hamburgere og hotdogs

Esbjerg

Koster mere end 500 millioner kroner: Danmarks største havn får grønt lys til at blive endnu større

Sydjylland

Unge benzinbøller terroriserer Sønderjylland: Nu beder politiet forældrene om hjælp

Sønderborg

1000 mennesker, latter, taler og komik: De frivillige blev hyldet med tre priser og stor fest

Sydjylland For abonnenter

Ninna er kok og knokler op til 50 timer om ugen: Kro er tvunget til at holde lukket flere dage

Aabenraa

Klagenævn siger nej til husbåde: Beboere risikerer at blive udsat for støj fra erhvervshavn

Kolding

Se alle billederne: - Disse biler har ikke været samlet noget sted i Europa i meget lang tid

Esbjerg

Lokal erhvervskomet begyndte som butikselev hos Jysk: Nu får han ansvaret for 26.500 ansatte i Lars Larsens livsværk

Kolding

Politiet efter genåbning af nattelivet: - Vi kan godt mærke, at der er flere unge mennesker, der skal lære at være i byen

Varde For abonnenter

Faktatjek: Har en sosu-assistent virkelig kun seks timers praktisk arbejde om ugen?

Tønder

Hundredevis af Lego-byggere samlet: Se nogle af deres vilde modeller her

Annonce