Annonce
Varde

Varm sommer kvalte velbesøgt restaurant: Nu er den konkurs

Sådan facaden ud frem til efteråret sidste år. Foto: Google Street View
To kompagnoner fik en rigtig god start med græsk restaurant i Storegade i Varde. Gæsterne strømmede til. Men så kom der en uoverstigelig forhindring.

Varde: Den meget varme sommer for et år siden kvalte den græske restaurant, Taverna Familia, der frem til slutningen af 2018 lå i Storegade i Varde. Det eneste, der er tilbage af spisestedet nu, er dokumenter, som vedrører en konkursbehandling i Skifteretten i Esbjerg. Facaden til restauranten er ændret, og nu ligger der et nyetableret spisested, som ikke har noget med konkursen at gøre.

Det var Joanna Zieba og Stelian Purcel, som i 2017 gik sammen om at drive restauranten. De stiftede formelt et anpartsselskab ved navn Taverna Varde ApS i november 2017.

- Det gik rigtig godt, forklarer Joanna Zieba om starten i efteråret 2017.

Der kom mange gæster - rigtig mange endda. Men hun og Stelian Purcel var ikke enige om driften, og derfor trådte Joanna Zieba ud af selskabet efter nogle måneder. Hun har derfor ikke noget med konkursen at gøre.

Annonce

Hedebølgen var hård

Stelian Purce er den seneste direktør for selskabet, og han forklarer, at der fortsat var stor tilstrømning i 2018, efter Joanna var væk. Men så kom hedebølgen i 2018, og den fik kunderne til at blive væk, forklarer Stelian Purcel.

- Vi kunne ikke sælge noget i den varme, siger han.

I den forbindelse manglede han at betale dele af huslejen i 2018, og Stelian Purcel måtte konstatere, at han pludselig ikke havde en nøgle, der passede til lejemålet. Derfor konkursbehandlingen af Taverna Varde ApS, der altså reelt lukkede i efteråret 2018.

Har du krav i forbindelse med konkursen, kan disse fremsættes til kurator, som er advokat Stefan Nielsen, Kongensgade 58, Esbjerg. Det skal ske inden for fire uger efter den 30. september i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce