Annonce
forside

Den voksende ulighed er uanstændig

Der var engang, da Danmark var et mere lige land end i dag. Hvor der var kortere afstand mellem rengøringsassistenten, chaufføren og direktøren. Hvor deres børn oftere gik i samme folkeskole. Hvor få havde for meget og færre for lidt.

Men de seneste årtier er der blevet større forskel mellem rig og fattig. En af mange forklaringer er, at nogle politikere hellere vil give topskattelettelser end investere i det sociale sikkerhedsnet.

Det går særligt ud over de allerfattigste. Når topskatten lettes, stiger uligheden. Når dagpengene forringes, kontanthjælpen sættes ned og adgangen til førtidspension begrænses, stiger uligheden. Og når der spares på beskæftigelsesindsatsen, uddannelse og indsatsen mod social dumping, stiger uligheden.

For 3F's medlemmer har det enorm betydning, at vi kan være sikre på vores sociale sikkerhedsnet. At ydelserne, når man i perioder står uden job, ikke er så skrabede, at man dårligt kan betale sin husleje eller sine børns lejrskole.

Siden 2002 har en gennemsnitlig ufaglært og faglært 3F'er fået en reallønsfremgang på 41.000 kroner. Men den rigeste 1 procent har fået 14 gange så meget.

Vi skal ikke ende med et polariseret samfund, hvor man ikke kan leve af et job.

I 3F kæmper vi mod den stigende ulighed. Og for at folk, der er nedslidte, kan få en værdig afgang fra arbejdsmarkedet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Kolding

Spareforslag for 20 millioner kroner: Længere pauser, mindre undervisning og dyrere SFO

Annonce