Annonce
Trekantområdet

Denice: Jeg sover bedre om natten nu, hvor jeg har fået hjælp

Denice Langelund (til venstre) er på vej mod en kønsskifteoperation. I det forløb har hun fået støtte af Malene Paloposki (i midten) fra foreningen Social Sundhed Fredericia, hvor også Pia Gaasvig (til højre) er bestyrelsesmedlem. Foto: Peter Friis Autzen
Den frivillige forening Social Sundhed Fredericia har støttet Denice Langelund på lige præcis den måde, hun har brug for. Og det har gjort en kæmpe forskel for hende.

Fredericia: - Det er dejligt at have nogen at støtte sig til. Det gør mig meget mere tryg, og det hjælper mig til at holde styr på det hele. Jeg sover også bedre om natten, siger Denice Langelund.

Den 32-årige kvinde blev født som en dreng og er aktuelt i gang med en de indledende behandlinger inden en kønsskifteoperation. Den slags er en stor omgang, og da hun samtidig er udfordret af blandt andet ordblindhed, har Denice haft brug for nogen at støtte sig til. Det blev en frivillig såkaldt brobygger fra den nye, lille forening Social Sundhed Fredericia.

- Min familie støtter mig hundrede procent og har gjort det, lige siden jeg som 18-årige begyndte at leve som kvinde. Men der er bare nogle ting, som en familie ikke behøver at deltage i - og de behøver jo heller ikke at vide alt. Derfor er det dejligt at kunne støtte sig til en anden, siger Denice.

Denice kom til Social Sundhed Fredericia efter at have været omkring det kommunale kontor Din Indgang. Og det er hun glad for.

- Siden har jeg kunnet hvile meget mere i processen og holde fokus, siger hun og virker så veltalende og velovervejet, at det kan undre, at hun har brug for støtte.

- Men jeg er slet ikke så stærk og veltalende. Det er en maske, jeg tager på. Men den behøver jeg ikke, når jeg er sammen med Malene, siger Denice om Malene Paloposki fra Social Sundhed Fredericia.

Annonce
Uden deres hjælp var jeg blevet kastet rundt som i en tørretumbler.

Denice Langelund

Hjælp med praktiske ting

Social Sundhed Fredericia har hjulpet Denice med mange praktiske ting.

- For eksempel når jeg skulle til behandling og undersøgelse i København eller til Odense. Så har de hjulpet mig med at finde det rigtige tog og også arrangeret, at der står en og tager imod mig - for jeg kan bare ikke finde rundt i København. Og jeg har ikke råd til en taxa, siger hun.

Den hjælp har gjort, at Denice har kunnet fokusere på det indre i sit forløb.

- Og når jeg så har været hos en læge og fået gennemgået en hel masse, er det rart at kunne snakke det igennem med nogen bagefter. Så falder tingene på plads, og jeg føler mig mere sikker på at have forstået det hele. Det er virkelig dejligt, siger Denice.

Hun har gennem årene haft kontakt til mange sagsbehandlere og andre professionelle, kommunale hjælpere. Ofte har hun været nødt til at starte sin fortælling helt fra Adam og Eva hver gang.

- Men sådan er det jo, når man får en ny sagsbehandler. Det forstår jeg godt, og jeg er vant til det. Men det er noget andet med Malene, siger Denice og henviser til sin brobygger fra Social Sundhed Fredericia.

- Det er dejligt at mærke, at hun er frivillig. Det gør, at hendes engagement føles anerledes end, hvis det var hendes job eller pligt at hjælpe mig, siger Denice.

Hun understreger, at hun ikke kritiserer kommunens folk. Hun roser og takker bare Malene og Social Sundhed. Meget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce