Annonce
Varde

Dennis holder styr på Alternativets kampagne

Dennis Hansen bor i Tistrup. Billedet er taget i en anden anledning. Arkivfoto: Henrik Cramon
Politik sagde ikke Dennis noget som helst, før han meldte sig ind i Alternativet i 2016. Nu er han kampagnetovholder.
Annonce

Tistrup: Dennis Hansen, Alternativets kampagnetovholder i Sydjylland, har lige hørt det: Statsministeren har udskrevet valg.

Det eneste, han har nået, da JydskeVestkysten ringer, er at sende en mail ud til Alternativets medlemmer om, at nu er valgkampen i gang.

- Lige nu skal jeg have fundet det frem, som vi har brugt det sidste halve år på at planlægge. Drejebøger og den slags, siger han.

Særligt vigtigt bliver det at få styr på, om alle er klar til at dele økologiske müslibarer ud i de forskellige byer i Sydjylland i morgen tidlig. Müslibarerne er købt tilbage i januar/februar, så partiet ikke skulle stå på den første valgdag og indkøbe store mængder af rundstykker.

Annonce

Kun stemt én gang

Dennis Hansen, der bor i Tistrup, får som kampagnetovholder nogle travle uger med både folketingsvalg og europaparlamentsvalg. Det er faktisk meget overraskende - ikke mindst for ham selv - at han er endt i den rolle.

- Jeg har stemt én gang før til et folketingsvalg, selvom jeg er 33 år. Politik har ikke sagt noget tidligere overhovedet, siger han.

Han meldte sig ind i Alternativet i 2016 og kom hurtigt med i Alternativet Vardes bestyrelse. Senere har han altså også fået en rolle i valgkampen i hele Sydjylland.

Dennis Hansen er på dagpenge i øjeblikket, så han behøver ikke at få fri fra arbejde. Han har dog stadig meldt til A-kassen, at han holder ferie i det meste af maj, så han ikke behøver at tænke på at skrive jobansøgninger, mens valgkampen er i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Advokatundersøgelse uddeler kraftige tæv til tidligere VUC Syd-ledelse: Dårlig ledelse, inhabilitet og dokumentsjusk

Annonce