Annonce
Varde

Der bestilles atter selskaber på Annis kro: Heldig kunde får plads til alle gæster ved at holde festen ad to omgange

Anni Vad glæder sig til at komme i gang igen. Her er et billede fra sidste år, da hun begyndte efter nedlukningerne i 2020. Arkivfoto: Morten Nielsen
En gæst havde bestilt på dagen, hvor forsamlingsloftet hæves til 50. Mange andre har forudbestilt trods uvisheden under nedlukningerne.

Lunde: Der er godt fyldt i kalenderen på Lunde Kro i landsbyen Lunde sydøst for Nørre Nebel. Mange kunder, der har bestilt selskaber, har ikke afbestilt, og det kommer især én kunde til gode.


Vi har en del selskaber, der ligger på omkring 100

Anni Vad, medindehaver på Lunde Kro


Annonce

- Han havde bestilt et selskab den 21. maj, siger Anni Vad, der er den ene halvdel af værtsparret på Lunde Kro. Hun driver og ejer kroen med sin mand, Egon Vad.

Den 21. maj hæves forsamlingsforbuddet fra 25 indendørs til 50 indendørs. Så den planlægning var meget heldig.

Men han ønskede flere end 50 gæster, så der er reserveret endnu en dato et par dage senere, så alle gæster kan komme med - ad to omgange.

Det var den første telefonopringning med en bestilling, som Anni Vad havde fredag formiddag i forbindelse med genåbningen, der altså bliver god for kroen i løbet af sommeren.

Lørdage er forudbestilt

Den 21. maj er en fredag. Vil man gerne holde et selskab efter den dato, så er der chancer på Lunde Kro.

- Der er bestilt på langt de fleste lørdage. Men der er plads i kalenderen på nogle søndage, siger Anni Vad.

Kunderne har generelt holdt fast i de datoer, de har bestilt, og det betyder altså, at der bliver afviklet mange selskaber på kroen i takt med, at forsamlingsforbuddet hæves - også hvis telefonen ikke ringer så meget i de kommende dage.

På onsdag er det muligt at åbne for a la carte - indendørs skal gæsterne vise et coronapas, udendørs er der fri adgang for kunder uden coronapas.

- Vi kan ikke bruge det. A la carte er ikke så stort her, siger Anni Vad.

Men den 6. maj hæves loftet til 25 indendørs og 75 udendørs.

- Det kan nok bruges, siger hun.

Den 21. maj hæves det til 50 indendørs og 100 udendørs, og den 11. juni hæves det til 100 indendørs.

- Vi har en del selskaber, der ligger på omkring 100, siger Anni Vad.

Det er Egon og Anni Vad, der driver og ejer Lunde Kro. Selskaber er af stor betydning for værtsparret. Arkivfoto: Morten Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Kolding

25-årig anholdt i Kolding: Råbte 'kakerlakker' efter politiet

Annonce