Annonce
Ugens Bedste

Der blev afgivet 32.000 stemmer på Byens Bedste

Annonce

Det var en livsbekræftende oplevelse torsdag aften at være i Musikhuset Esbjergs store sal. Her var vi 500, der deltog i prisuddelingen Byens Bedste.

Der blev ikke alene kåret 11 vindere inden for en række kategorier. Det var også en aften, der viste den store virkelyst og mængde talent, der er i landets femtestørste by. Og så var det en munter aften med tv-værten Anders Breinholt som veloplagt konferencier.

Inden showet var der gået en periode, hvor alle kunne stemme på kandidaterne i de forskellige kategorier. Der blev afgivet i alt 32.000 stemmer. Dermed har en stor del af befolkningen i Esbjerg taget del i Byens Bedste, som JydskeVestkysten for anden gang står bag.

Det gør vi som led i vores mission om at være "Sammen om det lokale", som der hver dag står på forsiden af avisen. Vi er det største dagblad i Jysk Fynske Medier-familien, hvor den fælles målsætning er at styrke demokratiet og sammenhængskraften i de mange lokalsamfund, vores 13 dagblade, 53 ugeaviser og en række radiostationer dækker.

Den målsætning er også årsagen til, at Jysk Fynske Medier er gået sammen med de fleste andre regionale og lokale mediehuse i Danmark om i otte år at drive den offentligt finansierede Radio4. Den afløser Radio24syv, som er afgået ved døden under uhyre stor bevågenhed - især fra Mediedanmark.

Jeg har hver uge nydt at bruge en håndfuld timer på at lytte til Radio24syvs skæve og ofte provokerende programmer. Men Radio24syv er nu fortid på FM-båndet, da dens ejere ikke ønskede at byde ind på en ny periode med den begrundelse, at et politisk flertal ønskede hovedsædet placeret i provinsen.

Det hovedsæde er kommet til at ligge i Aarhus, hvorfra Radio4 begyndte at sende fredag fra midnat. Den kommer til at at styrke den journalistiske dækning af hele landet - også som det ser ud fra Vestdanmark. Vi kommer også til at bidrage med nyhedshistorier fra JydskeVestkystens område.

Herunder kan du se fem anbefalinger fra den seneste uges aviser. Jeg vil ønske dig god læselyst og god weekend!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce