Annonce
Varde

Der blev begået millionkup mod parrets virksomhed: Det værste er, at vi er blevet overvåget

Det er blandt andre denne traktor, som er blevet bestjålet. Parret bag Sdr. Malle A/S er Berit og Christian Gram. Foto: Morten Nielsen
Tyvene vidste, hvordan de skulle få adgang til kostbart udstyr. Der er i øjeblikket en uopklaret bølge af tyverier mod maskinstationer.
Annonce

Varde: Der er stjålet otte gps-anlæg og ti køreskærme. Det lyder måske ikke af så meget for bilister, der har erfaring med at købe en Tomtom-gps eller lignende til en overskuelig pris. Men her er der tale om udstyr, som Syd- og Sønderjyllands Politi samlet vurderer har en værdi på cirka en million kroner.

Det er virksomheden Sdr. Malle A/S, der ligger cirka 15 kilometer nord for Varde, der har haft indbrud natten til onsdag. Sdr. Malle er maskinstation, entreprenørvirsomhed og vognmands-firma i ét. Der er flere end 20 ansatte.

Det er ti traktorer, der har fået stjålet en køreskærm. Det er mere end blot en skærm. Det er fra skærmen, at traktorens teknik styres - den er et slags hjerte i førerhuset.

Der er også stjålet otte gps-anlæg, og det er anlæg, der er så præcise, at de kan registrere arbejde i marken med en nøjagtighed på to centimeter.

Annonce

Hemmeligt hvad tyvene vidste

Det er Christian og Berit Gram, der ejer Sdr. Malle. Berit Gram siger om det omfattende natlige tyveri:

- Det værste er, at der er nogle, der har overvåget os.


Politiet efterforsker tyveriet på Sdr. Malle med kriminalteknikere. Der er stor ros fra parret til politiet for indsatsten.


Hun og Christian Gram vurderer nemlig, at tyvene vidste så meget om adgangsforholdene til virksomheden, som ligger i åbent land, at de har været inde og snuse. Måske flere gange. Det er skræmmende at tænke på, pointerer Berit Gram.

Af hensyn til sikkerheden vil parret ikke oplyse, hvad det konkret var, som tyvene altså havde kendskab til og som gjorde, at tyveriet kunne gennemføres.

Sdr. Malle er langt fra den første maskinstation, der har været udsat for at få stjålet gps-udstyr og køreskærme. Alene i Varde Kommune har nu tre maskinstationer været ude for det. Det er foruden Sdr. Malle også Bounum Maskinstation ved Ølgod og Skamstrup Maskinstation ved  Nordenskov.

Annonce

Hurtig hjælp

Politiet efterforsker tyveriet på Sdr. Malle med kriminalteknikere. Der er stor ros fra parret til politiet for indsatsten.

- De kom med det samme, da vi anmeldte indbruddet onsdag morgen. Først med en patrulje, så med en hundepatrulje og nu med kriminalteknikere, siger Christian Gram

Indbruddene

  1. Indbruddet på Skamstrup Maskinstation fandt sted natten til den 20. august.
  2. Indbruddet på Bounum Maskinstation fandt sted natten til den 2. september.
  3. På Sdr. Malle mellem Horne og Kvong fandt indbruddet sted natten til den 14. oktober.

Der har været lignende kup på maskinstationer i andre politikredse at sammenligne med. Det er nemlig ikke kun i Varde Kommune, at maskinstationer har været ramt. Politiet har oplyst, at opklaringen af maskinstationstyverierne har høj prioritet.

Christian Gram har også stor ros til Skjern Maskinforretning, som straks gik i gang med at erstatte udstyret. Det betyder, at der ikke har været store forsinkelser i arbejdet på trods af tyveriet.

- Og vi er altså forsikret, siger Berit Gram.

Christian og Erik Gram får i øjeblikket indsat nyt elektrinisk udstyr i traktorerne. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Dyr redningsaktion: Bravo Tours sender kæmperegning til skatteyderne

Trekantområdet

Falck fandt fire nye coronatilfælde: Efterskole har sendt alle 160 elever hjem

Annonce