Annonce
forside

Der blev truffet for mange forkerte beslutninger

Team Haderslev KFUM's kvinder i 3. division måtte ude mod Højfyn indkassere et knebent nederlag på 26-27. Det var en kamp, der burde have været vundet.

HADERSLEV: - Det var en kamp, vi burde have vundet. Vi har et bedre hold end Højfyn, men der blev undervejs truffet for mange forkerte beslutninger, erkendte KFUM's træner, Mark Boulton, efter nederlaget i Vissenbjerg.

- At der ofte blev valgt den næstbedste løsning, kom til at udgøre en forskel på otte-ti mål i både angreb og forsvar og er nok et udslag af manglende selvtillid. Det må vi arbejde med, tilføjede han.

KFUM kom ellers godt fra start og spillede i de første tyve minutter i højt tempo og med få fejl. Op mod pausen blev der givet for meget plads i forsvaret. Det kostede seks straffekast, som der alle blev scoret på, og det lukkede fynboerne ind i kampen igen.

Annonce

Forspring hurtigt hentet

Gæsternes pauseføring på tre mål skrumpede ind allerede i begyndelsen af anden halvleg, og på et tidspunkt var Højfyn foran med fire mål. KFUM fik flere gange føringen reduceret til et enkelt mål, men det lykkedes aldrig at nå helt op.

Selv om slutresultatet var meget tæt, blev det alligevel aldrig rigtig spændende i de sidste sekunder. Højfyn bragte sig foran med to, da der manglede under et minut, og det lykkedes kun KFUM at pynte på resultatet inden slutsignalet.

- Jeg er dog trods nederlaget godt tilfreds med indstillingen og præstationen, slog Mark Boulton fast.

Højfyn Håndbold - Team Haderslev KFUM 27-26 (14-17)

Håndbold, 3. division, kvinder

Mål, KFUM: Eline Skau 7, Anne Mortensen 6, Solveig Sørensen 4, Alberte Frilund 3, Lena Lorenzen 3, Sandie Nissen 1, Marie Timm 1, Vibeke Nielsen 1.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce