Annonce
Esbjerg

Der bliver længere mellem busserne i Esbjerg

Coronakrisen giver færre passagerer i busserne, og derfor kommer de nu til at køre færre gange i Esbjergs bybillede. Arkivfoto: Christer Holte

Esbjerg: Corona-situationen betyder nu, at antallet af passagerer i Esbjergs bybusser er så lavt, at kommunen har valgt at reducere kørslen til et niveau, der svarer til kørslen i sommerferien. Det træder i kraft fra mandag 30. marts.

Kørslen med lokale skolebusser blev indstillet allerede den 17. marts, og nu kommer der yderligere reduktioner på bustrafikken i Esbjerg.

En reduktion af kørslen giver også mening i forhold til miljøbelastningen af kørslen med de tomme eller næsten tomme busser. Samtidigt gør det køreplanen mere robust og mindre følsom overfor eventuelle sygemeldinger blandt buschaufførerne.

Ikke alle linjer bliver berørt af reduktionen, men linje 5C indstilles indtil videre helt.

Følgende busser kører fra mandag efter sommerkøreplanen: 1A - 2A - 3B - 4B - 8C- 15.

Disse linjer kører videre efter normal køreplan: 6C - 7C - 11 - 12 - 13 - 14 - 16.

Man kan holde sig opdateret på sin rejse på Rejseplanen fra 28. marts og på www.sydtrafik.dk/køreplan. Almindelige trykte stoppestedstavler bliver ikke opdateret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Formand for menighedsråd trækker sig i protest over biskop: Det vil jeg ikke være med til

Annonce