Annonce
Vejen

Der bliver rift om populære byggegrunde i Kongeengen

Området ved Kongeengen tæt ved Skibelund Krat er særdeles eftertragtet. Nu er der sat gang i en udbudsrunde med 21 byggegrunde i Kongstedsgårds Allé. Foto: Vejen Kommune
21 nye parcelhusgrunde er til salg på Kongstedgårds Alle. Udbudsrunden af grundene foregår frem til den 6. august.
Annonce

Vejen: Der er massiv interesse for de 21 nye byggegrunde på Kongstedsgårds Allé i de naturskønne omgivelser ikke langt fra Skibelund Krat.

Helle Winther og Dennis Hansen med børn foran deres hus på Kongevænget. De glæder sig over det gode naboskab i området. Foto: Vejen Kommune

Allerede for et par uger siden kunne Vejen Kommune oplyse, at mere end 60 interesserede familier havde udtrykt forhåndsinteresse i grundene, som placeres i delområderne to og tre. Delområde et er beregnet til tæt/lav byggeri, og her er byggefirmaer opfordret til at indsende bud på spændende boligprojekter. Det er sket med en igangværende udbudsrunde.

Byggegrunde sælger godt

Vejen Kommune har gennem de senere år oplevet stor fremgang i salget af boliggrunde.

I slutningen af juni 2020 er der allerede solgt 27 grunde til parcelhuse mod i alt 31 grunde i 2019. 21 af disse grunde er solgt i Jels, Vejen og Brørup med henholdsvis et salg på ti, syv og fire grunde.

Udbudsmaterialet kan hentes på vejen.dk/Kongstedgårdsalle-område2og3.

Her er der også mulighed for at se de mindstepriser, der findes for hver af byggegrunde.

De 21 parcelhusgrunde er også sat i udbud. Udbudsrunden blev indledt den 25. juni, og dem, som drømmer om at bygge eget hus i området, skal aflevere deres bud senest den 6. august klokken 12.


Jeg vil til enhver tid anbefale at købe en grund på Kongeengen. Vi har et stærkt naboskab, og her er virkelig naturskønt.

Dennis Hansen


Store grunde, konkurrencedygtige priser, børnevenligt område, godt stisystem, tæt på folkeskoler, Vejen Idrætscenter, Askov Højskole og handelsbyen Vejen gør, at området Kongeengen er populært. Førnævnte er blot nogle af de ord, som familien Hansen og Winther fremhæver, efter at de har boet på Kongevænget de seneste par år.

- Jeg vil til enhver tid anbefale at købe en grund på Kongeengen. Vi har et stærkt naboskab, og her er virkelig naturskønt, siger Dennis Hansen i en pressemeddelelse.

Annonce

Interessen er stor

Området Kongeengen, der også indeholder Kongevænget, Kongehøj og Mannehøj er eftertragtet, og interessen for de nye grunde på Kongstedgårds Alle er stor. Derfor har salgsmedarbejder Rikke Gaarde Andersen fra Teknik & Miljø i Vejen Kommune glædet sig til at sætte udbuddet i gang.

- Det er dejligt, når vi kan mærke, at interessen er stor. Vi har fået rigtig mange henvendelser fra borgere både lokalt – men også fra nabokommuner, der er skrevet op til at få tilsendt materiale om udbuddet, siger Rikke Gaarde Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce