Annonce
Billund

Der bliver rift om turisterne i Billund i år: En forfærdelig sæson er i gang

Edel Clausen satser på en sæson med flere danskere på Zleep Hotel. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Billund plejer at bugne af turister i denne tid, men hotellerne ligger stille hen. Et lille lys i en mørk tid er, at Legoland åbner den 8. juni.
Annonce

Billund: I mange år var det en sikker forretning at leje værelser ud i Billund både for hoteller og private. Der var rigeligt med turister - endda så mange, at man blev nødt til at ringe kolleger op for at kunne huse alle. Den historie gentager sig ikke i år.

Coronakrisen betyder, at der er vendt op og ned på virkeligheden, og at der i år bliver rift om turisterne til at udfylde de mange sengepladser i Billund.

På Hotel Propellen har direktør Birgitte Broch netop åbnet restauranten igen. Der er også take away og udlejning af værelser i et begrænset omfang.

- Det bliver en forfærdelig sæson. Hele vores branche er presset, og jeg er bestemt bekymret for sommersæsonen. Norske turister får eksempelvis ikke lov at rejse ud over sommeren, siger Birgitte Broch, der har en stor del af medarbejderne sendt hjem på lønkompensation.

- Vi kører på minimalt blus, og dét, vi har gang i, er en meget lille andel af, hvad vi plejer, siger hun, der havde ansat sæsonmedarbejdere før krisen. De jobs er dog blevet annulleret igen.

Forhåbentlig bliver anden bølge af coronavirus ikke så voldsom, så folk vil turde lidt mere. Uden at være superoptimist håber jeg på en bedre efterårssæson.

Edel Clausen, Zleep Hotel

Annonce

Satser på danskerne

- Vi har en del udenlandske medarbejdere i rengøringsafdelingen, så de kan ikke engang rejse ind i landet, siger Birgitte Broch, der tænker, at krisen ikke vil være overstået i løbet af få måneder.

- Jeg er bange for, at tingene kan komme til at strække sig over en længere periode, før der er fuldt blus på igen, siger Birgitte Broch, der satser på det danske turistmarked med nedsatte priser på familieophold.

Edel Clausen, hotelbestyrer på Zleep Hotel, ser et lille lys i, at Legoland åbner den 8. juni, og hun håber, at grænsernes åbning følger derefter.

- Vi har stadig hovedet oppe og benene nede, men vi har bestemt ikke travlt, siger Edel Clausen, der håber og tror på, at danskerne har lyst til at komme væk hjemmefra, når der åbnes op.

- Vores gæster spørger meget til hygiejne og rengøring, for man har ikke lyst til at komme et sted, hvor der ikke er styr på tingene, og her er der helt styr på det, siger Edel Clausen, der har et forsigtigt håb om en god efterårssæson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Skulle besøge en veninde: Kørte galt i stjålet bil og efterlod den midt på motorvejen

Annonce