Annonce
Kultur

Der er et før og efter "Toy Story"

Zoetropen, der er en af udstillingens store oplevelser. Det er en karrusel, der kører rundt, mens lys blinker 24 gange i sekundet. På den måde kommer figurerne til live, så det ligner en rigtig animationsfilm. Foto: Nils Svalebøg
Med den nyåbnede Pixar-udstilling træder Brandts ind i samtidens kommercielle animationsunivers, der har rykket så gevaldigt ved animationsfilmen, at den håndtegnede tegnefilm stort set er uddød, hvad de store amerikanske animationsstudier angår.

Pixar har slået animationsfilmen ihjel, animationsfilmen længe leve. Sådan kunne det føles, da Brandts denne uge åbnede dørene for årets store udstilling, ”Pixar”. Det er tre år siden, museet for levende billeder havde en stort opsat Disney-udstilling, og med den nye udstilling trækker Brandts den vestlige animationstradition som kunstform og kommercielt kulturprodukt helt op i nutiden.

Udstillingen, der blev skabt i anledning af, at Pixar fyldte 30 år, har været på verdensturné siden 2016. To amerikanske kuratorer fra Pixar har skabt udstillingen i samarbejde med Brandts kurator på Pixar-udstillingen, Henriette Nielsen, så den passer til det rum, den bygges i.

Naturligvis kommer man hele vejen rundt, fra Pixars første gennembrud, kortfilmen med den legende arkitektlampe, til de nyeste spillefilm. Der fortælles kronologisk - primært i billeder, skitser, komplicerede tegninger, animation, storyboards og tekst. Og kunstnerne hos Pixar er ikke uefne udi de klassiske kunsthåndværk. Filmene udvikles hovedsageligt på gammeldags manér på papir med blyant, pen, akvarel og pensel. Derfra skabes modeller i ler, inden animatorerne og datalogerne tager over, når de kreative idéer skal forvandles til de 3D-animerede billeder, der når ud i biograferne.

Annonce

"Pixar"

En af årets to største udstillinger på Kunstmuseum Brandts i Odense.

Pixar står bag blandt andet “Toy Story”, “Find Nemo”, “Wall-E”, “Ratatouille”, “Inderst Inde” og en lang række korte animationsfilm.

“Toy Story”, der udkom i USA i 1995 og i danske biografer i 1996, var verdens første rent 3D-animerede spillefilm.

Udstillingen blev skabt i anledning af, at Pixar fyldte 30 år i 2016. Siden har den turneret verden rundt. Den rummer over 200 unikke skitser og kunstværker, som er skabt under tilblivelsen af filmene.

Med en investering fra Apples Steve Jobs blev Pixar gjort til et selvstændigt animationsstudio i 1986. Walt Disney Studios købte Pixar i 2006 for 7,4 milliarder dollars.

Udstillingen løber til 23. august.

Eckersbergsk kvalitet

- Hos Pixar er der fabelagtigt dygtige tegnere. Idéerne kommer stadig først ud gennem blyanten. Den kunstneriske kvalitet er forrygende. De arbejder i mange forskellige stilarter, fortæller Brandts danske kurator på udstillingen, Henriette Nielsen.

På væggen hænger konceptkunst fra "Monsters Inc.". Blandt andet figurtegninger i en helt enkelt streg og en kompliceret miljøtegning af den fabrik, hvor monstrenes skabslåger bliver opbevaret.

- Man kan tydeligt se, at figurdesignene laves i mere enkle streger. Det er blyanter og pasteller. Og så har du den klassiske gennemtegning af et rum med lys og skygge. Det er nærmest, som man gjorde det på Eckersbergs tid i slutningen af 1700-tallet, hvor man modellerede rummet, så det stod perspektivisk korrekt og havde det helt rigtige lys. Det gør man også i dag, siger hun.

De håndtegnede skitser og detaljerede miljøtegninger tjener da også det formål at gøre gæsterne klogere på, hvordan moderne animationsfilm overhovedet bliver til. Og udstillingen skal forstås som en markering af computeranimationen som kunstform.

- Computeren er det nye kunstmedie. Vi folder hele den kreative proces bag animationsfilmen ud. Hvordan kommer man fra de første idéer, der løber ud ad armen og ned på papiret, og hvordan får man samlet det hele i en historie? Denne kreative proces kan være ret uigennemskuelig, hvis man ikke ved meget om computere, siger Henriette Nielsen.

Pixar sejrede Disney i knæ

Skal man forstå Pixars betydning for animationsfilmen, kan man bare se på Walt Disney Animation Studios, der lagde sin stolte tradition med håndtegnede animationsfilm endeligt i graven i 2011 efter udgivelsen af ”Peter Plys - Nye eventyr i Hundredemeterskoven”. Imens Pixar buldrede derudaf henover årtusindskiftet med storindtjenende film, tjente Disney færre og færre penge på de traditionelle håndtegnede film, som i 90’erne blandt andet talte ”Hercules” og ”Mulan” samt ”Løvernes Konge 2”.

I Pixars tidlige år bestod studiet af dataloger og grafikere, der udviklede metoder til at lave 3D-animation, som de primært solgte til reklamefilm. Især logoer i 3D var i høj kurs. I 1986 investerede Steve Jobs, den berømte direktør for Apple, fem millioner dollars og købte Pixar-studiet fri fra Lucasfilm, hvilket gjorde Pixar til et selvstændigt produktionsselskab.

Først i 2008 kom Disney for alvor med på 3D-bølgen med filmen “Bolt”. To år forinden købte Disney Pixar for 7,4 milliarder dollars, og Pixars John Lasseter, der foruden at instruere blandt andet “Toy Story” var producent på samtlige Pixar-film, blev kreativ direktør i både Pixar og Disneys animationsafdeling, indtil han i 2017 forlod både Pixar og Disney som følge af anklager om sexchikane.

Udstillingen bruger de store legetøjsklodser, man kender fra "Toy Story". I dem hænger skærme, hvor man blandt andet kan se animationsprocessen. Foto: Nils Svalebøg

Teknologiske benspænd

Den første trædesten blev lagt i 1986 med en undseelig arkitektlampe modelleret efter design af den norske lampeproducent Luxo. Kortfilmen viser to lamper, en forælder og et barn. I den to minutter lange kortfilm udspiller sig et hverdagsscenarie, hvor den voksne ser forfærdet til, mens barnet leger med en bold og til sidst kommer til at punktere den.

De levende lamper var en milepæl, der banede vejen for Pixars første spillefilm, ”Toy Story”, som kom i de danske biografer i 1996, og Pixar hylder stadig den ikoniske Luxo Jr.-lampe, som er blevet en del af selskabets logo.

Pixar excellerer i høj grad i deres kreative fravalg. De kender teknologiens begrænsninger. Derfor var valget af legetøjsfigurer i deres første spillefilm, ”Toy Story”, et oplagt valg på linje med de enkle former, som udgjorde de to arkitektlamper i ”Luxo Jr.”. De stive plasticfigurer er langt mindre komplicerede at animere end mennesker og dyr. Man ser det tydeligt i "Toy Story", hvor Woody, Buzz Lightyear og de andre legetøjsfigurer stadig ligner troværdige figurer i plastic, mens Pixar set med nutidens briller er sluppet mindre heldigt fra menneskene og familiens glubske hund, der end ikke har rigtig pels men blot mørke streger på kroppen. Teknologien til at animere en naturtro pels blev først udviklet og brugt fem år senere i en Pixar-film med pelsmonstret Sully i ”Monsters Inc.”.

Lerfigurer fra "Coco", hvor Pixar for første gang tog livtag med mexicansk kultur. Foto: Nils Svalebøg

Er Pixar langtidsholdbar kunst?

Udstillingen lykkes med at åbne døren på klem til Pixars kreative og tekniske processer. Udstillingen fortæller historien om Pixar som firma samt Pixars produktion af både kort- og spillefilm. Samtidig vises der under hele udstillingen i dryp og i større forløb, hvordan en Pixar-film bliver til. Skabelsen tager fire til fem år, og den begynder altid med den gode fortælling. Derefter følger en lang proces, hvor universet udvikles. Det er et visuelt arbejde, som udstillingen giver et indblik i, men som man aldrig ville ane fandtes, hvis man ikke opsøgte historien bag.

I har meget gamle malerier i jeres permanente samling, som man stadig værdsætter, og det vil man formentlig også gøre om 50 og 100 år. Gælder det samme for Pixar-film?

- Det tror jeg bestemt. Pixars magi består i høj grad i deres fortællinger. Ligesom man kan lide en skitse, hvor man mærker, at idéerne fødes, tror jeg, vi vil betragte "Toy Story" på samme måde. Det var i teknologiens og mediets spæde år, men historien holder, og filmen er dybt rørende. Samtidig har den det dobbelte spor, som er særligt for Pixar. De rører børn såvel som voksne. Derfor holder det, ligesom vi stadig læser H.C. Andersen i dag, selv om sproget er lidt altmodisch, siger Henriette Nielsen.

Følelserne fra filmen "Inderst inde". Pixars karakterdesign fodrer fortællingen, uden figuren har ytret et ord. Foto: Nils Svalebøg
Wall-E i tre dimensioner. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce