Annonce
Erhverv

Et telefonopkald i 1979 blev skelsættende: Siden har Axel Ørum Meier drevet virksomhed med vokseværk

Fortiden, nutiden og fremtiden hedder de tre mødelokaler på øverste etage i Janssons hovedsæde i Vejle, og Axel Ørum Meier er i fortiden i gang med at samle virksomhedens historie. Foto: Carsten B. Grubach
Axel Ørum Meier fra Jansson Gruppen har skabt en vækstvirksomhed med fokus på værdier.

VEJLE: Han har samme navn som sin farfar. Og han er født 16. april lige som den danske dronning, blot 15 år senere.

Det er ikke i sig selv noget særligt.

Han har besteget kilometerhøje bjerge i Europa, Asien, Afrika og Sydamerika, og det er da noget særligt.

Og også lærerigt.

– Når man bestiger bjerge, går det både opad og nedad, og man lærer meget af de udfordringer, man har undervejs. Ligesom i erhvervslivet, siger Axel Ørum Meier i sit kontor hos Jansson Gruppen på Dianavej i Vejle.

En opringning i 1979 blev skelsættende for ham og det livsværk, han har haft som direktør og ejerleder - blandt andet med inspiration fra en gammel, velkendt skibsreder.

– Hvad skal man så? spurgte jeg mig selv, da jeg gik ud af 10. klasse. Og så mente min far, der havde købt Jansson El i 1953, at jeg skulle starte på Stærkstrømsteknisk Værkstedsskole i Aarhus. Der lærte jeg det basale om el, jeg lærte at file og svejse, og da jeg så kom i praktik i min fars virksomhed, var sporene lagt til at komme på teknikum.

– Jeg fik job hos Bruun & Sørensen El-Teknik i Viby, der lavede eltavler. Jeg boede med min kæreste i Hjortshøj, og vi var i gang med en udvidelse af huset, da min far ringede. Hans førstemand havde sagt op, han ville købe sig ind i firmaet, men det sagde min far nej til, og så havde han købt en konkurrerende forretning. Det er bedst, du kommer hjem nu, sagde min far, og så var der pludselig noget at tænke over til om mandagen, fortæller Axel Ørum Meier.

Han sagde ja og fik et meget formelt underskrevet ansættelsesbrev af sin far:

– Vi glæder os til et godt samarbejde med Dem, lød det afslutningsvis fra Poul Meier, en ærekær mand af den gamle skole og ingeniør med stort i, da sønnen trådte ind i firmaet.

Axel Ørum Meier har gemt brevet i et ringbind, og det er tydeligt, at det betyder meget for ham. Det gør et andet brev også. Det vender vi tilbage til.

Annonce

Jansson Gruppen

Jansson er i dag opdelt i tre selskaber - El, Alarm og Kommunikation. Her vigtige nedslag i virksomhedens nyere historie:

  • 1953: Poul Ørum Meier køber Jansson, der beskæftiger cirka 10 medarbejdere, af grundlæggerens søn.

  • 1983: Ved generationsskifte omdannes Jansson til aktieselskab med Axel Ørum Meier og Peter Jeppesen som ejere. Virksomheden beskæftiger 28 medarbejdere med en årsomsætning på ni millioner kroner.

  • 1999: Afdelingerne Alarm og Kommunikation flytter i nyt stort domicil på Dianavej i Vejle og overlader lokalerne i Sjællandsgade til Jansson El.

  • 2000: Jansson deles op i selskaberne Jansson El, Jansson Alarm, Jansson Kommunikation under paraplyen Jansson Gruppen.

  • 2002-2017: Opkøb af andre virksomheder betyder, at Jansson Gruppen i dag har filialer i Billund, Kolding, Horsens, Esbjerg, Odense og Brøndby.

Tynde tider

– Jeg vidste jo alt om matematik og ting og sager, men det at drive en forretning med kunder og omsætning var jeg ikke allerstærkest i, erkender Axel Ørum Meier i dag, hvor han ud over den praktiske erfaring med årene har fået viden via en mini MBA og læsning af en masse biografier om erhvervsfolk: – I slutningen af 70’erne ansatte min far en overmontør, Peter Jeppesen, og han blev min kompagnon i 35 år, indtil jeg købte ham ud for fem år siden. Han havde erfaring fra byggepladserne, og vi havde en god arbejdsfordeling, hvor han tog sig af dem, mens jeg sad derhjemme og udarbejdede tilbud.

– Det var tynde tider dengang i 80’erne, vi havde 28-30 mand i virksomheden, og de var på fordeling, så det ene hold arbejdede i den ene uge, det andet i den anden. Vi lærte at yde service, når telefonen ringede. Det var her, kimen til vores forretningsmæssige strategi og organiske vækst blev lagt, fortæller Axel Ørum Meier og fortsætter:

– Når pengene er små, er det kun de mest nødtørftige reparationer, der bliver ordnet, og Peter og jeg fandt ud af, at vi ville satse på at yde service til virksomheder, for det er ikke så konjunkturfølsomt. Vi gennemførte generationsskiftet og blev med tiden større gennem flere forretningsopkøb.

Aldrig massefyringer

Jansson El voksede gennem årene, og Axel Ørum Meier blev chef for mange flere medarbejdere i Jansson El – og han sætter stor pris på sin medarbejderstab, der nu tæller cirka 250:

– Der er et menneske i hver medarbejder, og vi vil gerne have, at mennesket udvikler sig - ikke kun for firmaets, men også for dets egen skyld. Det er det, der giver selvværd, og man bliver stolt af, at man magter nogle opgaver. Det største aktiv er vores medarbejdere, og hvis det største aktiv ikke udvikler sig, går virksomheden i stå. Derfor er det vigtigt, at de dygtiggør sig og påtager sig nye ansvarsområder.

– Det giver mig et kick og gør mig stolt på medarbejderens vegne, når jeg ser en, som har stået famlende og nervøs på sin første arbejdsdag, undervise andre nogle år senere. Så er medarbejderen brudt ud af sin egen æggeskal og blevet til en flot svane.

Axel Ørum Meier nævner som eksempel på en medarbejders positive udvikling en elektriker, der via sit job som tillidsmand blev salgsansvarlig, og i dag er direktør i Jansson Gruppen.

– Han har arbejdet sig op, og det samme skal gælde for mine to sønner, Søren, der er servicechef i alarmafdelingen, og Jesper, der er ansat i kommunikationsafdelingen som it-og udviklingschef. Det er mit håb, at de med tiden skal videreføre virksomheden.

Arvefølgen skulle således være sikret for Axel Ørum Meier, der gennem sine mange år som virksomhedsleder har undgået massefyringer.

– Ja, heldigvis da, men jeg har naturligvis måttet fyre folk. Men man skal tænke på, at det i dag er svært at tiltrække arbejdskraft, og at det kræver noget at videreuddanne den. Det koster så en masse penge, hvis man fyrer dem, og man mister deres kompetencer.

Et forbillede. Axel Ørum Meier har indrammet takkebrevet fra Hr. Møller og de to fotos, hvor han og skibsrederen har kilt på. Foto: Carsten B. Grubach

Resultater og relationer

– Arbejdsglæde kommer af to ting – resultater og relationer. Og det er ikke virksomhedens resultater, men resultaterne af ens eget arbejde, og relationer er, hvordan man har det med at frembringe den sande opgave og sætte den på dagsordenen, siger Axel Ørum Meier, der i sin ledelsesfilosofi stadig holder sig til det slogan, firmaets svenske grundlægger brugte for 100 år siden – flid, dygtighed og god opførsel.

– Flid er, når man får noget fra hånden og er effektiv, dygtighed er, når man udnytter sine evner og undgår at lave fejl, god opførsel er, når man siger goddag og farvel og taler pænt til hinanden. Det kan siges med et ord: Samvittighedsfuld. Er man det, så har man det godt med sig selv.

Axel Ørum Meier har Hr. Møller, Mærsk Mc-Kinney-Møller fra A.P. Møller, som sit store forbillede og har ikke lagt skjul på, at han gerne ville skabe elbranchens svar på den store rederikoncern og dens værdier.

– 20. januar 2002 skrev jeg et brev til Hr. Møller, hvor jeg roste virksomheden og deri også skrev, at jeg ville skabe elbranchens svar på A.P. Møller. Allerede dagen efter fik jeg et pænt brev med tak fra Hr. Møller, fortæller Axel Ørum Meier, der har gemt begge breve og fået Hr. Møllers brev indrammet sammen med to særskilte fotos med motiver af ham og Hr. Møller iført skotsk kilt.

Det kræver en nærmere forklaring.

– Hr. Møller var ligesom jeg en stor jazzfan, og vi har begge haft kilt på. Jeg mødte aldrig Hr. Møller, men jeg var på min 49-års fødselsdag i 2004 på Esplanaden, da virksomheden A.P. Møller fyldte 100 år.

- Arbejdsglæde kommer af to ting - resultater og relationer, siger Axel Ørum Meier, direktør og ejerleder af Jansson Gruppen. Foto: Carsten B. Grubach
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Annonce