Annonce
Vejen

Der er fortsat mørke skyer i horisonten

Billedet her er fra det første møde i kerneaktørgruppen. Foto: Vejen Kommune
Sammen med Realdania vil Vejen Kommune undersøge, hvordan Vejen bevarer et aktivt byliv i fremtiden. En endelig rapport ventes til efteråret.
Annonce

Vejen: Vejen midtby summer igen af liv. Butikkerne er genåbnet efter coronalukningen.

Tiden er nu igen til at kigge længere frem, og her er der fortsat mørke skyer i horisonten. De langsigtede effekter af coronakrisen er endnu ukendte for butikkerne, og provinsbyerne er fortsat truet af stigende internethandel og storcentre.

Så hvordan kan Vejen midtby bevare et aktivt byliv i fremtiden? Det vil Vejen Kommune og Realdania undersøge ved at analysere midtbyens potentialer.

- Det er vigtigt for os, at vi tager et åbent perspektiv på midtbyens udvikling. Der er mange veje til at skabe mere liv og transformation i en by, så vi skal finde den vej, der passer bedst til Vejen. En vej kunne være flere etageboliger, så flere kan bo i midtbyen. Eller måske skal midtbyens lokaler moderniseres, så de bliver mere attraktive for kædebutikker. Det kunne også være at der skal arbejdes for at få flere fritidstilbud som eksempelvis biograf, legeland eller spillesteder i midtbyen, forklarer Peer Rexen, der er chef for Erhverv og borgerservice i Vejen Kommune, i en pressemeddelelse.

Annonce

Øge private investeringer

Projektet gennemføres af Vejen Kommune og Realdania, og Peer Rexen understreger, at der i processen vil være stort fokus på, at analysen ikke så meget handler om, hvad kommunen kan gøre, men mere om hvordan man kan øge de private investeringer i byen – både i bygninger, lokaler og aktiviteter.


Vejen midtby er strukturmæssigt en gammel stationsby, hvor banegården er i centrum, og hvor færdsel sker med bil. Derfor er der også rigtigt mange parkeringspladser, og de fleste butikker ligger på række langs Nørregade og Søndergade. Men hvordan skabes byliv mellem de mange biler? Måske skal vi i fremtiden se veje og pladser have mere end en funktion.

Peer Rexen, chef for Erhverv og borgerservice, Vejen Kommune


- Vejen midtby er strukturmæssigt en gammel stationsby, hvor banegården er i centrum, og hvor færdsel sker med bil. Derfor er der også rigtigt mange parkeringspladser, og de fleste butikker ligger på række langs Nørregade og Søndergade. Men hvordan skabes byliv mellem de mange biler? Måske skal vi i fremtiden se veje og pladser have mere end en funktion, spørger Peer Rexen.

Vejen Kommune og Realdania har valgt, at Urland skal være hovedrådgiver på projektet. Urland har stor erfaring og kompetence indenfor arbejde med strategi og udvikling af danske byer og landområder.

Annonce

Analyserer bymidten

Urland går nu i gang med at analyse midtbyens fysiske potentialer som bygninger, butikslokaler og byrum, hvorefter de skal sammenholdes med mulige scenarier for en kommende udvikling med markedsanalyser og vurderinger af realiserbarhed. Men der vil også være fokus på ikke-fysiske potentialer som kultur, identitet og samarbejde mellem byens nøgleaktører.

Byens aktører spiller en hovedrolle i processen. De skal hjælpe med at få de gode ideer, og de skal sikre ejerskab og grobund for at de foreslåede initiativer kan realiseres. Allerede fra begyndelsen af projektet indbydes byens aktører derfor til en målrettet dialog omkring midtbyens fremtidige udvikling. Aktørerne har holdt det første møde, og det var ifølge Ditte Marquard Jessen, partner og projektchef i Urland et godt møde.

Midtbyen i Vejen summer igen af liv. Anderledes så det ud, da mange af butikkerne lukkede i begyndelsen af coronakrisen. Arkivfoto: Dorthe Andresen

- Aktørerne har forskellige baggrunde og indgange til det kommende samarbejde, men vil alle kunne bidrage med deres personlige vinkler ind i processen. Aktørerne vil blive inddraget i beslutninger omkring analysearbejdet, og det er målet, at de vil komme til at fungere som ambassadører for nye initiativer for udviklingen.

Annonce

De unge bliver også hørt

Også byens unge er vigtige aktører i midtbyudviklingen, og derfor har Vejen Kommune og Urland lagt en særlig plan for at få denne gruppe i tale. Det skal ske ved at række ud til ungemiljøer gennem de sociale medier, så de unge kommer i tale via deres egne platforme. De unge er traditionelt den gruppe, så skal mest byliv. Det er derfor vigtigt at få belyst deres synspunkter og holdninger til byen og byrummene.

Projektarbejdet foregår de kommende måneder, og den endelige rapport forventes klar til efteråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce