Annonce
Indland

Der er fundet 300 ton olieforurening på Himmark Strand

Region Syddanmark bekræfter massiv olieforurening på strand, hvor Danfoss i 50'erne deponerede affald.

En gammel losseplads ved Himmark Strand på Nordals har sat endnu dybere spor i miljøet, end først antaget. En undersøgelse af den nordalsiske strand viser, at der er omkring 300 ton olieforurening.

Det er noget mere, end antaget, fortæller Kristian Dragsbæk Raun, civilingeniør og projektleder på Himmer Strand-forureningen ved Region Syddanmark.

- Vi vidste godt, at der var forurening i området, men vi havde regnet med, at der var under 100 ton, siger han.

Olieforureningen er estimeret på baggrund af cirka 250 jordprøver og 65 vandprøver. De er foretaget på et areal på cirka 40.000 kvadratmeter.

Kristian Dragsbæk Raun kalder mængden af olie "problematisk".

- Jo mere forurening, der er derude, jo mere vil det formentlig også påvirke havet, som ligger lige ved siden af, uddyber han.

I september afslørede en undersøgelse, at Danfoss' dumping af affald i 1950'erne og 1960'erne har haft større konsekvenser end hidtil antaget.

Stikprøver viste, at der i vandet ud for stranden blev fundet store mængder af det kræftfremkaldende stof vinylklorid.

Fundet resulterede i, at der blev indført et badeforbud på stranden. Desuden blev det også frarådet at fiske i området.

Ifølge regionens projektleder er forureningen formentlig mindre nu, end den var tidligere.

- Min umiddelbare vurdering er, at det nok har været værre. På det tidspunkt har der været en kraftigere forurening, end i dag.

- Derfor tænker jeg, at det er oplagt, at der har været en større udstrømning til havet den gang, siger Kristian Dragsbæk Raun.

Estimatet er dog behæftet med stor usikkerhed. Næste skridt for Region Syddanmark er derfor at forfine resultatet med flere undersøgelser.

Det er dog vigtigt at påpege, at det altid er behæftet med stor usikkerhed, når man skal beregne totalmængder ud fra prøveboringer, siger han.

Danfoss' affald blev læsset af med myndighedernes tilladelse. Det bestod blandt andet af oliestoffer og klorerede opløsningsmidler.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Region Syddanmark
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce