Annonce
Vejen

Der er kø ved pandekagerne i dyreparken

Fra venstre: Niels og Claus - og deres varme pandekager fik hurtigt ben at gå på i den bidende kulde. Foto: Søren Dippel
Enghave Dyre- og Naturpark i Gjerndrup har tradition for at byde på friskbagte pandekager en dag i efterårsferien. Det var også nødvendigt på sådan en blæsende kold onsdag eftermiddag.
Annonce

Gjerndrup: Her i efterårsferien trodser Familien Danmark coronakrisen, og ferien bliver holdt under hjemlige himmelstrøg. Onsdag var det nogle særdeles kolde himmelstrøg, skal vi hilse at sige fra gæsterne - børn og voksne - i Enghave Dyre- og Naturpark i Gjerndrup.

Ja, vi fejrer efterårsferien med en lille udflugt, siger Anne Line Holden, og pynter pandekagen med honning. Foto: Søren Dippel

Men lige netop i efterårsferien har man i parken tradition for at bage de lækreste pandekager, og de var med til at, at man kunne holde varmen.

Blandt gæsterne var også en lille flok glade mennesker fra PWS-Bostedet Kirstinelund ved Lindknud.

Jeg har lavet denne lanterne, som skal i brug, når vi skal fejre halloween, siger Mette Sørensen. Foto: Søren Dippel

- Ja, vi fejrer efterårsferien med en lille udflugt. Vi har startet bussen og taget turen til Enghave Dyre- og Naturpark, siger Anne Line Holden.

Fredag venter der endnu en udflugt, og den går til Hovborg Kro, hvor den næppe står på pandekager.

Onsdag gjode de varme pandekager i Enghave Dyre- og Naturpark godt i kulden. Foto: Søren Dippel

- Her i dyreparken har vi også taget os tid til at være lidt kreative. For eksempel har jeg lavet denne lanterne, som skal i brug, når vi skal fejre halloween, siger Mette Sørensen.

I dyreparken er bostedet lidt på hjemmebane, for her har en af bostedets beboere, Nicole, nemlig et job at passe.

Familien Schøth og Teilmann - tre børn og to voksen var også med blandt gæsterne i dyreparken.

Familien Schøth og Teilmann fra Kolding - fra venstre og med uret: Ida, Mia, Trisha, Kristina og Rikke. Foto: Søren Dippel

- Vi fandt på at tage en tur fra Kolding, hvor vi bor, til Enghave Dyre- og Naturpark her i Gjerndrup. I Kolding har vi ikke rigtigt et tilsvarende sted. Det et dejligt overskueligt sted og et godt sted for børn, siger Kristina Teilmann.

Enghave Dyre- og Naturpark måtte tidligere på året lukke helt ned på grund af coronakrisen.

- Vi holdt lukket i tre måneder indtil den 8. juni. Normalt har vi cirka 12.500 besøgende om året. Men det kommer vi ikke til at nå i år, siger dyreparkens indehaver Karina Kristensen.


Ja, vi fejrer efterårsferien med en lille udflugt.

Anne Line Holden, Kirstinelund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Coronavenligt Kinball

Sønderborg

Corona aflyser udenlandske bryllupper

Danmark

Frank Jensens kone: Frank betalte prisen for at være et normalt menneske

Annonce