Annonce
Erhverv

Der er købt huse for over 90 milliarder kroner i 2019

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er godt gang i handelsaktiviteten for villaer og rækkehuse, siger boligøkonom om salget for i år.

Priserne på rækkehuse og villaer stiger, men det skræmmer ikke nødvendigvis køberne på det danske boligmarked væk. I de første ni måneder af 2019 blev der solgt huse for over 90 milliarder kroner. Det viser tal fra Boligsiden.

Tallene viser, at der i de første tre kvartaler af året blev solgt huse for knap seks milliarder mere, end der gjorde i samme periode sidste år.

Det er en stigning på syv procent, påpeger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

- Der er med andre ord godt gang i handelsaktiviteten for villaer og rækkehuse, og det fortæller lidt om, hvad der er sket med huspriserne i perioden, hvor de lave boligrenter er kommet huskøberne til gode, siger hun i en pressemeddelelse.

Fra januar til september 2019 blev der solgt 38.383 villaer og rækkehuse for i alt 91,6 milliarder kroner. I samme periode sidste år hed det tal 36.898 solgte boliger til en pengesum på 85,9 milliarder kroner.

Både købesummen og antallet af solgte villaer og rækkehuse er steget stødt de seneste år. I de første tre kvartaler af 2015 blev der solgt 32.742 boliger til 69,3 milliarder kroner, mens det tal i 2014 hed 25.918 til 50,7 milliarder kroner.

Købesummen og antallet af solgte boliger i 2019 ligger dermed på det højeste niveau i dette årti, når man ser på tallene fra de tre første kvartaler for hvert år.

Boligsiden er en boligportal, der ejes af ejendomsmæglere og boligkæder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Sønderborg

Minigraver kørte ind i bil

Esbjerg

Partifæller i sammenstød over balloner: Nogle er mere forbudte end andre

Annonce