Annonce
Esbjerg

Der er lang vej igen for Nordsøbadet Fanø

Nordsøbadet Fanø skal blive et vandkulturhus med plads til blandt andet wellness, genoptræning og sjov og ballade. Der er dog stadig langt til mål med omkring 7,5 millioner kroner igen. Arkivfoto: Orla Lund
Der er mangel på folkelig opbakning til projektet om et badeland på Fanø, hvorfor Støtteforeningen for Nordsøbadet Fanø tirsdag den 15. august afholdt åbent hus for lokale erhvervsfolk.

Fanø: Der er lang vej igen for Støtteforeningen for Nordsøbadet Fanø, der stadig mangler lige omkring 7,5 million kroner før Fanø kan realisere drømmen om et badeland. Med torsdagens augustbyger er det for støtteforeningen endnu tydeligere, hvorfor Fanø mangler indendørs badefaciliteter. Derfor afholdt de torsdag eftermiddag åbent hus for lokale erhvervsfolk og politikere med det formål at gøre opmærksom på den manglende lokale støtte til projektet.

- Det her er et projekt, der ikke kan bæres af en gruppe alene, det skal være et fællesprojekt, siger formanden for Støtteforeningen for Nordsøbadet Fanø Jens Porsgaard Nielsen.

Med kun 165 folkeaktier ud af 500 og 450.000 kroner ud af 8 millioner ser det en smule sort ud for projektet. Støtteforeningen er på baggrund af disse tal netop gået i gang med at synliggøre deres projekt, og et af skridtene mod at nå målet er åbent hus arrangementer. De fremmødte erhvervsfolk gjorde det til arrangementet klart, at de gerne vil støtte projektet om Fanøs badeland, og derfor var de heller ikke blege for at sende et godt råd med på vejen.

- Hvis alle lokale erhvervsfolk donerer for eksempel 10 ører per rundstykke eller et beløb for hvert sommerhus, man udlejer, så kan vi alle være med til at hjælpe, siger Morten Halkjær fra Rindby Supermarked.

Nordsøbadet Fanø

  • I 2012 drejede Fanø Badeland nøglen om. Ejerforeningen Fanø Bad Ferielejligheder købte i 2014 faciliteterne, der har stået hen siden.
  • Faciliteterne skænkede man i 2018 til Fanø.
  • Slotssøbadet i Kolding skal stå for driften af badelandet.
  • Støtteforeningen for Nordsøbadet Fanø er en selvstændig forening.
  • Projektet koster otte millioner kroner.
  • Der er både bronze, sølv, guld og platin sponsorater.
  • Folkeaktierne koster 1500 kroner.

Et år mere at løbe på

Da projektet startede i 2018, forventede Ejerforeningen Fanø Bad Ferielejligheder, at Nordsøbadet ville stå klart i påsken 2019. Den tidsplan skred dog, da man undervurderede, hvor lang tid det ville tage at indsamle de i alt otte millioner kroner. Samtidig skulle der forventningsafstemmes mellem ejerforeningen og den nyoprettede støtteforening. Derfor tør støtteforeningen i dag heller ikke sætte en officiel dato på hverken målet for indsamlingen eller åbningen af badet. Alligevel løber de om et års tid i mod en mur, hvis ikke de får sat tempoet på indsamlingen op. Slotssøbadet i Kolding har nemlig givet støtteforeningen en deadline på indsamlingen, der lyder på et år. Er der til den tid intet, der tyder på, at Nordsøbadet Fanø nok skal genopstå, trækker Slotssøbadet sig, og det betyder, at støtteforeningen såvel som resten af Fanø må lægge drømmen om et badeland på øen i graven.

- Jeg tror godt, at vi alle ved, at vi ikke kan nå at indsamle otte millioner, men vi arbejder hårdt for at komme så langt i mål som muligt, siger Jens Porsgaard Nielsen.

Det hårde arbejde gav da også en pæn fremgang på måltavlen, da et platin sponsorat fra "Danibo - Fanø sommerhusudlejning" som afslutning på arrangementet sendte det indsamlede beløb 100.000 kroner tættere på målet, mens tre andre lokale erhvervsfolk støttede med et folkeaktie.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Fængselsdom: 21-årig mand voldtog hash-lammet kvinde to gange efter at have givet hende en stærk joint

Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Tønder

Butikscenter står snart halvtomt: Kommunen arbejder på femte år videre med at etablere lyskryds i området

Kolding For abonnenter

Voldtægtssag skaber utryghed hos beboere i ungdomsboliger: - Jeg føler hele tiden, jeg skal gå og holde øje med, hvem der render rundt her

Esbjerg For abonnenter

Havnearbejdere strammer skruen: Blokade om undervandsbåd lammer Esbjerg Havn

Sønderborg For abonnenter

Ulkebøldam: Rensningen er begyndt, men slutdato er stadig ukendt

Haderslev

Borgmester: - Ingen vilde heste, bisoner eller kvæg i Pamhule Skov

Tønder For abonnenter

Nis og Camilla gik i Luksusfælden med en gæld på 222.000 kroner: - Vi vidste, at de ville tage bilen

Sydjylland

Coronasmitten stiger igen flere steder i landsdelen - to kommuner stikker ud

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg For abonnenter

Software fra Danmarks største it-firma kan ende i blodig krig: Sagen har forbindelse til familieselskab i Esbjerg

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Sønderborg

Udvist fra Danmark: 27-årig udlænding dømt i narkosag

Esbjerg For abonnenter

Politikerne tøver med udstykning i Andrup: Nervøse ved udsigt til oversvømmelse af nyt boligområde

Vejen

Mod nye højder: Hansens rekordplante har oven i købet sået sig selv

Annonce